Annonce
Landbrug

Musik, sang og nye dyr på børnedyrskue

Årets børnedyrskue på Bregentved finder sted i weekenden 30. juni-1. juli.

Ved årets Børn & Dyr på Bregentved kan børnene blandt andet møde et nyt pattedyr.

Inden længe kan børn og barnlige sjæle igen nyde synet af glade drenge og piger, der hopper, springer og fremviser deres kæledyr efter alle kunstens regler på Piberhusfolden ved Haslev i Midtsjælland. Og bestyrelsen går nye veje i forsøget på at lokke endnu flere gæster til Danmarks største børnedyrskue.

- Vi har Haslev Rytmekor og parkour på den ene side og området Vildmarken på den anden, hvor journalist, jæger og tv-vært Steen Andersen fortæller om de mange glæder ved jagten. Om lørdagen optræder Silja fra Ramasjang på Legepladsen klokken 12.00, og mælkedrengene Mika og Tobias kommer også og synger deres populære sange, fortæller bestyrelsesformand i foreningen for Børn & Dyr, Jens Mortensen.

Med endnu mere musik, sang og jagthistorier for de voksne prøver dyrskuet at gå nye veje.

- Vi forsøger hele tiden at skabe tiltag, som kan tiltrække børnefamilierne. Både store og små. Det er vigtigt ikke at hvile på laurbærrene. Der skal være noget for hele familien, forældre, bedsteforældre og selvfølgelig børnene.

Men ikke kun de tobenede kunstnere på årets dyrskue er nye ansigter. I år får Bregentved besøg af et nyt pattedyr, nemlig alpakaen.

Hvad er en alpaka?
Hvis man har set et uldklædt væsen, der ligner et får, men med endnu længere hals, ja, så har man mødt en alpaka. Populær på grund af sin flotte pels er alpakaen et husdyr med rødder i Sydamerika. Og nu kommer to af dem på besøg på Børn & Dyr.

- Det er to hingste. De hedder Kurt og Tim og er omkring 10 måneder gamle, forklarer Maria Wendelboe, der sammen med familien driver en hestepension ved Stokkemarke på Lolland.

Marias datter Safra og hendes veninde Agnes Andersen præsenterer de spændende dyr.

- Tøserne har virkelig trænet med Kurt og Tim op til skuet. Dyrene er nemlig ikke helt tamme, men utrolig søde og specielle. De kan finde på at lægge sig ned, hvis der er noget, de ikke vil. Det er selvfølgelig besværligt, men samtidig meget morsomt, for de er virkelig stædige, siger Maria Wendelboe.

Alpakaen er i familie med kamelen, og sådan en har man også haft på gården i Stokkemarke.

- Det begyndte med, at vi gerne ville have en kamel, og så endte det med, at vi fik dem her, og det har familien ikke fortrudt. Alpakaerne laver blandt andet en meget kær pibelyd, som gør dem endnu mere nuttede. Jeg kan ikke rigtig beskrive lyden, den skal opleves, og det håber vi, mange har lyst til.

Dyrskuet foregår i Piberhusfolden på Piberhusvej nær Bregentved Gods mellem Dalby og Haslev. Der er åbent lørdag d. 30. juni fra kl. 09.00-19.00 og søndag d. 1. juli fra kl. 09.00-18.00

  • Bregentved Dyrskue 2016
    Årets børnedyrskue på Bregentved finder sted i weekenden 30. juni-1. juli.
Annonce
Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Guldborgsund

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Så er markedspladsen åben

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen