LOLLAND/FALSTER: Landbrugsminister Jacob Jensen (V) har netop sendt sendt en redningsplanke ud til de tørstende landmænd. En såkaldt tørkepakke. Pakken skaber nogle mere fleksible rammer for landbruget, fordi branchen står i en særlig situation. Udbyttet på markerne ser ud til at blive markant ringere, både når det gælder produktion af mad til mennesker og mad til dyr.
- Landmændene er rigtig pressede, ikke mindst dem, der har brug for græs og foder til deres dyr. Derfor har vi kigget på, hvilke muligheder vi kan give landmændene, for at de kan få foder til dyrene i den kommende tid, siger Jacob Jensen til DR.
På Nordfalster har Henrik Tærsker virksomheden HT Wrap.
Han producerer stråfoder til heste.
- De her marker til hestefoder er sået særligt med det for øje at kunne høste til de dyr. Det vil sige, at de er passet efter forskrifter, som betyder, at der for eksempel ikke vokser giftige planter i, som dyrene ikke kan skille fra, når de spiser. At vi nu får adgang til arealer, som er sået med blomsterblandinger i foråret, og siden er mere eller mindre visnet ned. Det er symbolpolitik set med mine øjne. Ingen vil i sin vildeste uvidenhed foreslå, at man vil kunne få foder til dyr ud af blomstermarker.
Det er ikke alle arealer, som er udlagt til brak, landmændene får mulighed for at slå hø eller wrap på. Det er udelukkende, hvis en landmand har et overskydende areal - altså har taget mere end fire procent ud, at han må slå på de overskydende arealer.
Henrik Tærsker, producent af wrap og høIngen vil i sin vildeste uvidenhed foreslå, at man vil kunne få foder til dyr ud af blomstermarker.
40 procent under normalen
Henrik Tærsker har specialiseret sig i netop stråfoder til heste og er den største producent af det på Nordfalster. Han understreger, at det er positivt med velviljen, men han fortæller også, at han kun kan komme i tanke om en enkelt mark ved Næsgård, som måske kan bruges.
- Resten er jo ikke blevet gødet, så der er ingen foderværdi i det, og mængden vil være forsvindende lille. Vi kan ikke bare tage brak i brug nu. Heller ikke selvom, vi står i en situation, hvor jeg for eksempel på Brændte Eges jorde høstede 666 minibigballer sidste år og i år kun høster 387. Der bliver mangel, når vi generelt høster 40 procent under normalen, siger han og varsler en prisstigning på omkring 30 procent.
Førstehjælp til landbruget
- Mulighed for force majeure. Tørken kan have et omfang, der gør, at landmanden ikke kan leve op til nogle af de krav, der er for at modtage landbrugsstøtte. Det betyder, at landmanden i nogle tilfælde kan påkalde sig force majeure. Det kan gælde eksempelvis i forhold at kunne anvende brakarealer til foder, eller hvis fremspiring er slået fejl på brakarealer med blomster.
- Anvende overskydende brak til foder. Der gives mulighed for, at brakarealer, hvor landmanden har anmeldt mere end minimumskrav til brak, kan anvendes til foderproduktion.
- Flytning af dyr. Der gives mulighed for at flytte græssende dyr hjem i staldene fra arealer, der er omfattet af regler om naturpleje.
- Øget fleksibilitet ved valg af kontrolmetode. Landbrugsstyrelsen giver øget fleksibilitet i forhold til kontrol med afgræsning på græs- og naturarealer.
- Opfordring til hurtigere sagsbehandling om vandtilladelser. Der sendes en opfordring til kommunerne om at sikre en hurtigere sagsbehandling i kommunerne af vandingstilladelser.
- Dispensation til at tilskudsfodre på græs- og naturarealer. Landbrugsstyrelsen giver en dispensation til, at der må gives tilskudsfoder til dyr på visse græs- og naturarealer.
- Etablering af tørke-hotline. Der oprettes en telefonisk hotline i Landbrugsstyrelsen, hvor landmænd kan ringe ind med spørgsmål til tørke og regler herom.
- Udnytte slæt inden ophør af forbudsperioden. Der gives mulighed for at tage slæt (slå græs til for eksempel grøntfoder eller hø, red.) på visse naturarealer inden ophør af forbudsperioden for slåning den 21. juni 2023 ved, at landmanden gør brug af force majeure.
-
Arealet her er blandt de, der er udtaget til brak og plantet med blomster. I det tilfælde, at landmanden har lagt mere end fire procent brak, vil der kunne høstes på det overskydende areal, Men foderværdien er stort set ikke eksisterende, vurderer lokal landmand. Privatfoto -
Marken her ved Næsgaard er den eneste, som Henrik Tærsker kan komme i tanke om, vil kunne bruges. Den er ikke hans egen, så han ved endnu ikke, om han får mulighed for at slå den. Da den ikke er passet, som marker til foder ellers er, vil den nok levere 40 procent mindre udbytte. Privatfoto
