Annonce
Lokal nyt

14 millioner til kompensation på vej til institutioner

Lederen af Børnehytten Kettinge gl. savværk, Michael Frederiksen, glæder sig over at have fået svar på spørgsmålet om, hvorvidt der er kompensation på vej til ekstra driftsudgifter i forbindelse med coronaudbruddet. Foto: Anders Knudsen

- Vi skal have det på plads her i december måned. Det skal jo med, inden de lukker årsregnskabet, siger leder af privat børneinstitution.

GULDBORGSUND Der har været lang ventetid på uddelingen af den coronakompensation til institutioner, som Guldborgsund Kommune i september fik udbetalt af staten.

Det fik lederen af Børnehytten Kettinge gl. savværk, Michael Frederiksen, til at rejse kritik af den manglende kommunikation om kompensationen fra Guldborgsund Kommune i weekendens udgave af Folketidende.

- Vi har siddet i venteposition. Der blev lovet, at regeringen og KL ville forhandle yderligere covid-hjælp hen over efteråret, men det har de da ikke nået. Der har vist været andre ting at tage sig til på Christiansborg, fortæller Ole Jakobsen, der er projekt- og økonomidirektør i Guldborgsund Kommune.

Svaret på, om der er ekstra støtte på vej, er derfor blevet udskudt.

- Der tror jeg helt realistisk, at den forhandling kan vi godt forvente først kommer i det nye år. Og så kan vi ligeså godt komme af sted med den første halvdel af den pulje, der blev udbetalt.

Guldborgsund Kommune har fået 14 millioner kroner til at dække ekstraudgifter i forbindelse med coronaudbruddet. Fra puljen har kommunale institutioner heller ikke fået udbetalt nogen penge endnu.

- Det er jo klart, vi skal have det på plads her i december måned. Det skal jo med, inden de lukker årsregnskabet. Så der ligger en forpligtigelse for os i at få de penge ud af døren efter nogle principper, der er nogenlunde ens for alle. Også selv om man ikke agerer ens, forklarer Ole Jakobsen og fortsætter:

- Men vores institutioner får nok ikke dækket alle deres omkostninger. Så bliver det i hvert fald en politisk beslutning i forbindelse med, at man opgør deres årsregnskaber, og om de skal have overført deres underskud eller overskud. Det vil i sidste ende være en politisk beslutning.

Meldingen om, at der er penge på vej, falder i god jord hos den private daginstitution Børnehytten Kettinge gl. savværk.

- Jeg har faktisk lige i dag fået svar fra Alma Larsen (direktør for Børn og Læring i Guldborgsund Kommune, red.), hvor hun skriver, de forventer, der er noget på vej, inden året er ude. Og det er jo dejligt. Det er egentlig bare det svar, vi har ønsket de sidste to måneder. Jeg ved, det er svært at gøre det løbende, men bare en opdatering en gang om måneden ville have været fint. Vi har jo ventet siden maj måned. Vi har godt nok indberettet udgifter i september, men det ville have været rart med en tilbagemelding, fortæller Michael Frederiksen.

Børnehytten Kettinge gl. savværk har indberettet ekstraudgifter til kommunen for 149.000 kroner, men for Michael Frederiksen gør det ikke noget, at der ikke er fuld dækning for dette.

- Jeg forventer ikke, at vi får dækket alle vores udgifter overhovedet, men jeg forventer, at det bliver fordelt på samme måde. Sådan at det kommunale ikke får dækket andre udgifter end os. For eksempel at det kommunale får for ekstra rengøring, men vi ikke gør, fortæller han.

Hos kommunen vil der være ekstra pres på at få uddelt pengene.

- Vi skal have nogle penge ud over disken her i december måned, så snart vi har fået styr på nogle principper, vi kan forsvare overfor institutionerne, fortæller Ole Jakobsen.

  • Lederen af Børnehytten Kettinge gl. savværk, Michael Frederiksen, glæder sig over at have fået svar på spørgsmålet om, hvorvidt der er kompensation på vej til ekstra driftsudgifter i forbindelse med coronaudbruddet. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing