Annonce
Lolland

Arrangør har ikke meget tilovers for klager: - Festival har været her i 44 år

Kramnitze Hornfiskefestival havde både hoppeborge til de små, veteranbiler og hornfisk til de største - og fest om aftenen for de unge. Privatfoto
På trods af nogle få sure miner over 30 minutters larm var Hornfiskefestivalen i Kramnitze en succes og en overskudsforretning med cirka 4.000 besøgende gæster henover festivalens dage

Martin Rasmussen, en 43-årig Kramnitze-bo, har påtaget sig et ansvar siden 2018, der er lidt ældre end han selv.

Han er nu hovedansvarlig for den lokale Hornfiskefestival, en begivenhed, der har været en årlig tradition i 44 år.

- Jeg har da på sin vis taget noget ansvar på mig, bemærker Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den rolle blev tildelt ham og Volleyballklubben Nakskov Rudbjerg, da håndboldklubben i 2018 sagde, de ikke kunne finde folk til at overtage festivalen.

- Det var nærliggende, fordi jeg er født i Kramnitze og bor herude. For fem år siden købte jeg hus herude, forklarer Rasmussen.

Veteranbiler og hoppeborge: Kramnitze Hornfiskefestival havde noget for alle

Der er brug for frivillige, hvis man vil holde liv i traditionerne på Lolland-Falster, ved Martin Rasmussen alt om. Men timerne og energien er godt givet ud, forsikrer han.

- Ellers ville det jo dø hen.

Sure miner over larm

I stedet for at lade festivalen dø ud, har Rasmussen og volleyballklubben taget bolden op og sørget for, at festivalen fortsætter med høj energi.

- Der var liv og glade dage, fint besøgt alle dage, siger han.

Men det er ikke alle, der har været lige begejstrede for festivalen. Nogle lokale har klaget over støjen på Facebook, hvilket kan virke lidt underligt, siger Martin Rasmussen, især taget i betragtning at festivalen har meldt ud i god tid, om end en af aftenerne fortsatte med musik til klokken 02:30 og ikke 02:00 som aftalt.

Der blev budt op til dans om aftenen - Havnefest-Style! Privatfoto

- Det er en festival, der har været der i 44 år. Det er en enkelt weekend, ikke ligesom i Skagen hvor man fester i ugevis, og så har dem, der klager altså et helt år til at komme ovenpå igen, påpeger han.

Ifølge Rasmussen vil en tidlig lukning af festen også være skadelig for festivalens økonomi.

- Hvis vi lukker kl. 12, så kan vi lige så godt lukke festivalen. Det er først i de sene nattetimer, pengene kommer ind. Det er først der, der er rigtigt gang i salget, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Høje besøgstal

Hornfiskefestivalen har haft besøg af mellem 3500-4000 mennesker henover weekenden, heriblandt mange turister.

- Vi havde omkring 15 stande. En rigtig god blanding af aldre og folk. Vi har hoppeborg, og vi har haft røgede hornfisk og gode højtalere til aftenenerne, fortæller Rasmussen.

Festivalens succes skyldes i høj grad det lokale engagement, med et sted mellem 80-90 frivillige, der hjælper til.

- Der er rigtigt, rigtigt mange frivillige, der har været en del af det her. Det er lige fra opsætning til nedlukning, siger Rasmussen.

Efter fire år som arrangør, er Rasmussen stolt af den succes, de har opnået, med et forventet overskud og generøs sponsorstøtte fra det lokale miljø.

Derfor kan man roligt regne med, at traditionen fortsætter, afslutter han.

  • Kramnitze Hornfiskefestival havde både hoppeborge til de små, veteranbiler og hornfisk til de største - og fest om aftenen for de unge. Privatfoto
  • Veteranbiler og hoppeborge: Kramnitze Hornfiskefestival havde noget for alle
  • Der blev budt op til dans om aftenen - Havnefest-Style! Privatfoto
Annonce
Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t