Annonce
Lokal nyt

Barn seksuelt krænket af to andre børn

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Anbragte børn overladt til sig selv om natten, mens børne- og familiecenters vagt lå og sov.

Medarbejderne på Børne- og Familiecenter Guldborgsund har siden, der i begyndelsen af februar blev indført sovende nattevagter forsøgt at råbe vagt i gevær uden held.

For de anbragte børn på centret har principielt været overladt til sig selv. Kun hvis børnene selv kom og bankede på den sovende pædagogs dør, skulle medarbejderen reagere.

Det har betydet flere episoder, hvor vågne børn er løbet ind og ud af hinandens værelser, hvor børnene har moret sig med at smadre glas eller er gået i bad med alt tøjet på.

Det fremgår også af de to anonyme underretninger, som Guldborgsund Kommune tidligere har modtaget - om forholdene på børne- og familiecentret, og som nu ligger til grund for en nærmere redegørelse af forholdene på stedet.
“Der har været mange mange nætter, hvor børnene er løbet rundt om natten og er gået ind på hinandens værelser”, står der i en underretning dateret 20. marts, som er stemplet modtaget i Guldborgsund Kommune 2. april i år.

Af den underetning fremgår det, at en dreng ved morgenbordet har fortalt, at nogle har været inde hos ham om natten “og puttet noget op i hans numse”, står der i underretningen.

Drengen skulle ifølge underretningen også have fortalt det til sin klasselærer.
“Pædagogerne har fået at vide på internt skriveprogram, at episoden ikke må kaldes et seksuelt overgreb af Holger Schou Rasmussen (lederen af Børne- og Familiecenter Guldborgsund)”.

Ifølge underretningen skulle to andre af centrets anbragte børn - en 14-årig pige og en seks-årig dreng have været impliceret i episoden.
 “De fortæller senere til lederen, at de “kun” har taget ham på numsen og kørt rundt på ballerne med et joystick”.

Moren til den dreng, som det angiveligt skulle være gået ud over, fik først meget sent i forløbet besked om, hvad der var foregået - og nærmest ved en tilfældighed. Hun ønsker af hensyn til drengen ikke at stå frem ved navn.
- Men jeg er da både vred og fortørnet, for det er da en meget grov krænkelse, at nogle børn har stukket en Nintendo-pind ind i numsen på ham - uden at centerlederen har reageret, siger moren.

Centerleder Holger Schou Rasmussen kommenterer her sagen:
- Jeg kan naturligvis ikke på grund af min tavshedspligt og fortrolighed udtale mig om den konkrete sag.
- Jeg kan derimod orientere om, at der er faste procedurer for, hvordan jeg som leder, og hvordan mit pædagogiske personale skal agere, når der opstår en hændelse af problematisk karakter, der kræver nærmere afdækning/udredning. Det kan for eksempel være et barn, der har haft en voldsom udadreagerende adfærd eller et barn, der har oplevet, at et andet barn har haft en krænkende adfærd.

- Det er i den sammenhæng vigtigt at pointere, at de børn og unge, der er indskrevet på Børne- og Familiecenter Guldborgsund, er børn og unge med meget alvorlige og vanskelige problemstillinger.

- Proceduren ved ovennævnte problemstillinger vil være, at jeg først taler med de involverede parter for herigennem at høre alles oplevelse af episoden, det vil sige børn/unge og de involverede pædagoger.
- Herefter vil forældrene blive orienteret enten af undertegnede eller af primærpædagogen, og alt efter episodens karakter vil tilsynsenheden og sagsbehandler blive orienteret/underrettet.

- Hvis der i forbindelse med denne afdækning viser sig, at der er tale om mere komplicerede problemstillinger, drøftes episoden med behandlingspsykologerne på Pædagogisk-Psykologisk Center, hvorefter tilsynsenheden og sagsbehandler underrettes og eventuelle tiltag drøftes.

- Disse procedurer bliver altid fulgt og er naturligvis også fulgt i den af Folketidende refererede hændelse, der beskrives som en seksuel krænkelse.
- Det skal pointeres, at jeres beskrivelse af hændelsesforløbet ikke svarer til den ansvarshavende pædagogs eller børnenes beskrivelse af hændelsesforløbet, fortæller Holger Schou Rasmussen blandt andet.

Du kan læse meget mere om sagen i Folketidendes papiravis torsdag.

  • 08NYK-BFG
    Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand