Annonce
Lokal nyt

Blå Bog finder plads til lokalt folketingsmedlem

Foto: Anders Knudsen

Den 18-årige prins Nikolai og et lokalt folketingsmedlem er at finde blandt 173 nye navne i den nye udgave af opslagsværket Kraks Blå Bog.

Prins Nikolai var lørdag med til sin første officielle gallafest, da kronprins Frederiks 50-års fødselsdag blev fejret på Christiansborg.

Den ældste af prins Joachims sønner er nemlig fyldt 18 år, og hans vej ind i de voksnes rækker markeres nu også med en plads i den seneste udgave af Kraks Blå Bog, hvor han er den yngste blandt i alt 173 nye navne.

Bogen udkommer i sin seneste udgave 31. maj.

Den blå bog med sine 1608 sider rummer navne på 8486 danskere, der på hver sin måde har bidraget positivt til samfundet, siger Bolette Rud. Pallesen fra Gads Forlag.

- Det handler ikke udelukkende om at være synlig eller kendt som sådan, men at man har bidraget med noget, som også nyder anerkendelse blandt de fagfæller, man har, siger hun.

Forlaget har en redaktion, som udvælger navnene. For at kunne have føling med de mange brancher og fagfelter er der hjælp at hente fra 35 anonyme og ulønnede fagkonsulenter til at spotte de egnede kandidater.

Ifølge forlaget kommer der også forslag fra personer, der enten peger på sig selv eller andre.

I den nye bog finder man tv-journalisterne Abdel Aziz Mahmoud og Cecilie Frøkjær, ældreminister Thyra Frank og den tidligere verdensmester i mountainbike Annika Langvad.

Derudover har også skuespilleren Claes Bang fået sit professionelle liv ridset op. Han spillede blandt andet hovedrollen i filmen "The Square", der forrige år vandt Guldpalmen i Cannes.

For at blive optaget skal der foreligge en formel invitation fra forlaget, og det er tilladt at sige nej tak.

Som regel træder man først ud af det eksklusive selskab igen, når man dør, forklarer Bolette Rud. Pallesen.

Men man kan også blive ekskluderet i utide, siger hun. Der er eksempler fra nyere tid, hvor en person er blevet taget ud.

Det gælder blandt andet den tidligere konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen, stifteren af Fremskridtspartiet, Mogens Glistrup, og iværksætteren Klaus Riskær Pedersen.

- I alle tilfælde var der faldet en dom, som i en eller anden grad har været vanærende eller kaster et andet lys på deres virke, siger Bolette Rud. Pallesen.

* Siden 1910 har mere end 30.000 personer været med i opslagsværket Kraks Blå Bog. I den seneste udgave, der udkommer 31. maj, er der 8486 navne med.

* 173 af dem er nye.

* Det er redaktionen på Gads Forlag, som udgiver den i alt 1608-sider-lange bog, der afgør, om en person bliver optaget. Det sker i samråd med en række udvalgte fagkonsulenter.

* Enhver, der bliver spurgt om at levere oplysninger om deres virke til bogen, kan sige nej til at blive optaget.

* Af de nyoptagne er 62 kvinder og 111 mænd.

Her er et udpluk af de nye navne:

* René Christensen, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.

* Prins, greve af Monpezat, Nikolai William Alexander Frederik.

* Annika Langvad, cykelrytter.

* Morten Strunge, iværksætter og investor.

* Thomas Kirk Kristiansen, bestyrelsesmedlem i Lego og Lego Brand Group.

* Henning Haahr, administrerende direktør i Danish Agro a.m.b.a. og Danish Agro Finance.

* Lars Simon Rasmussen, professor og overlæge på Rigshospitalet.

* Karen Bro, chefredaktør på Ekstra Bladet.

* Anne Sophia Hermansen, kultur-, navne- og debatredaktør på Berlingske.

* Morten Grove Frandsen, operasanger.

* Peter Rosenmeier, badmintonspiller.

* Jens Strunge Bonde, departementschef i Børne- og Socialministeriet.

* Danica Curcic, skuespiller.

* Lars Bo Møller, ambassadør og souschef, Ambassaden i Washington D.C.

* Roger Buch, forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

  • Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand