Annonce
Lokal nyt

Brændt klubhus stopper ikke Pinsecup

Masser af intense fodboldkampe venter forude i den kommende weekend. Både på NFC Syd og NFC Nords anlæg. Billedet her er fra sidste års Pinsecup. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto

Stævneledelsens udfordringer efter brand i klubhus er løst.

NYKØBING Pinsen er i Nykøbing lig med fodbold. Igen i år valfarter 2-3.000 unge fodboldspillere, trænere, ledere og forældre fra store dele af landet til Falster for at deltage i Nykøbing FCs store årlige Pinsecup-stævne.

Som altid er der langt flest hold, og dermed spillere, hos drengene, der traditionen tro spiller hos NFC Syd, tidligere B.1921. Men i år har de største udfodringer for arrangørerne ligget i at få styr på afviklingen af pigernes del af stævnet på grund af den brand, der påskelørdag raserede klubhuset i NFC Nord, tidligere B.1901, hvor pigernes afdeling af Pinsecup holder til.

Men ikke mindst takket være god hjælp fra klubbens forsikringsselskab er det lykkedes at finde brugbare løsninger.

Pinsecuppen lokker ikke kun masser af unge fodboldspillere til Nykøbing. Med de mange børn følger også forældre, trænere og ledere. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto

Frygtede aflysning

- I starten frygtede vi, at vi var nødt til at aflyse stævnet, men forsikringen har været meget hjælpsomme, så det er vi glade for. Vi var bange for, at nogle hold måske ikke ville vende tilbage til næste år, hvis vi valgte at aflyse i år, fordi de så havde fundet et andet stævne i mellemtiden.

- Men forsikringen sørger for, at der bliver stillet pavilloner op, så der er omklædningsrum til dommerne, dommerborde og toiletfaciliteter. Nykøbing F. Hallen hjælper os med at stille badefaciliteter til rådighed for pigerne, og forsikringen sørger for, at der kører busser i pendulfart mellem hallen og banerne i NFC Nord.

- Selve afviklingen af kampene og overnatning har branden ikke haft indflydelse på, fortæller stævneleder René Olsen.

Der er tilmeldt 63 hold til pige-afdelingen af dette års Pinsecup. Det er et enkelt hold færre end sidste år. Arrangørerne forventer ialt deltagelse af 6-700 spillere samt trænere, ledere og forældre.

Udover lokale hold deltager der også hold fra Sjælland og Bornholm samt et enkelt hold fra Tyskland.

De mange gæster indkvarteres på Celfs afdeling på Merkurs Plads samt på SOSU-skolen, som ligger lige ved siden af.

- Der er indkvartering fredag fra klokken 18, og når Danmark senere på aftenen møder Irland i EM-kvalifikationen, viser vi kampen på storskærm, fortæller Rene Olsen.

Selve stævnet begynder lørdag og slutter søndag.

Det udbrændte klubhus i NFC Nord er blevet pakket ind i plastik og gemt bag hegn. I løbet af de kommende dage begynder arrangørerne at stille op til dette års Pinsecup, hvor en række pavilloner og telte skal erstatte klubhusets funktioner under stævnet i år. Foto: Claus Hansen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Drenge-stævnet

Drenge-afdelingen af stævnet finder som nævnt vanen tro sted på NFC Syds anlæg på Østre Allé. I år deltager 172 hold, hvilket er på niveau med tidligere år.

- Det er den størrelse, vi kan rumme. Ellers presser vi citronen for meget, siger stævneleder Leif Trane og tilføjer, at han har måttet sige nej til over 30 hold i år.

Branden i klubhuset i NFC Nord har ført til en enkelt ændring i NFC Syd, men det er næppe noget, ret mange af deltagerne vil lægge mærke til.

- Køkkenet i NFC Syd skal lave mad til pigestævnet i år, så flæskestegene til vores flæskestegssandwiches bliver stegt i køkkenet på Celf denne gang. Det er rigtigt fint, og der er også andre, der har budt ind og tilbudt at hjælpe os, fortæller Leif Trane.

De 172 deltagende hold betyder, at man forventer besøg af cirka 2.000 spillere, trænere, ledere og forældre. På drengesiden deltager både hold fra Sjælland og Jylland. De mange deltagere indkvarteres blandt andet på Sundskolen, Celf på Kringelborg Allé, Sophieskolen, Lindeskovskolen og Nordbyskolen, og også her sørger busser vanen tro for at køre drengene frem og tilbage mellem skoler og fodboldbaner.

Det er dog ikke alle hold, der overnatter på skolerne. Nogle har eksempelvis valgt at leje sommerhuse, fortæller Leif Trane.

En af de store udfodringer ved den slags begivenheder er ofte at skaffe frivillige nok. Det problem har man ikke ved pigestævnet i år, men hos drengene er der stadig plads til ekstra hjælpende hænder.

- Vi mangler altid frivillige. Man kan gå ind på www.pinsecup.dk og under "Vagttilmelding" kan man se, hvor vi mangler folk og hvor mange timer, vagterne varer. Det kræver ingen forhåndserfaring, bare man er glad og frisk og har lyst til at udføre et stykke arbejde, forklarer Leif Trane.

For drengenes vedkommende er der også indkvartering fredag aften. Lørdag begynder selve stævnet med en fælles åbningsmarch gennem dele af byen fra klokken 8.20, og derefter går det slag i slag med kampene på grønsværen frem til mandag, anden pinsedag, hvor finalerne efter planen begynder klokken 13.50.

- Og bagefter er der oprydning, for banerne skal være klar, så der kan trænes på dem dagen efter, slutter Leif Trane.

  • Masser af intense fodboldkampe venter forude i den kommende weekend. Både på NFC Syd og NFC Nords anlæg. Billedet her er fra sidste års Pinsecup. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
  • Pinsecuppen lokker ikke kun masser af unge fodboldspillere til Nykøbing. Med de mange børn følger også forældre, trænere og ledere. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
  • Det udbrændte klubhus i NFC Nord er blevet pakket ind i plastik og gemt bag hegn. I løbet af de kommende dage begynder arrangørerne at stille op til dette års Pinsecup, hvor en række pavilloner og telte skal erstatte klubhusets funktioner under stævnet i år. Foto: Claus Hansen
Annonce
Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Annonce
Annonce
Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

Se video: Voldsom brand i havn i nat - tre både udbrændt

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

20-årig mand er død efter soloulykke

Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Guldborgsund

18-årige Mie blev tabt i psykiatrien: Det blev enden på hendes liv

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland