Annonce
Lokal nyt

Corona-sommer med rift om maling og terrassebrædder ...

Jesper Aarslew-Jensen og kollegerne hos byggeleverandøren på Gaabensevej har haft travlt de seneste måneder. Og enkelte varer har vist sig særligt efterspurgte. For eksempel terrassebrædder på 5,40 meters længde ... Foto: Ingrid Riis

Travlheden gælder ikke alene de private kunder. Også håndværkerne har øget efterspørgslen

NYKØBING - Temmelig vildt. Dagen efter Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, steg vores omsætning markant. Og vi har sådan set haft forrygende travlt lige siden ...

Sådan lyder det fra Peter Wulff, der driver XL-byggemarkeder i Stubbekøbing og Nykøbing. Mens en række brancher har sukket under voldsomme fald i aktivitet, omsætning og indtjening som konsekvens af corona-pandemien, er det gået stik modsat for byggeleverandørerne.

- Folk blev sendt hjem fra job og fik tid. Så har man kastet sig over en række af de projekter i hjemmet eller sommerhuset, der måske har ligget og ventet. Og så fik vi travlt. Lige straks sad jeg ellers med overvejelser om eventuel arbejdsfordeling og hjemsendelse af medarbejdere. Men vi måtte omvendt indkalde folk igen, konstaterer Peter Wulff.

Travlheden er fortsat hen over sommeren. I en periode har man haft en slags "luksusproblem", fordi det har været svært for leverandørerne at følge med den øgede efterspørgsel. Nogle har også selv været udfordret af corona-krisen.

- På et tidspunkt var der for eksempel udfordringer med at skaffe forskellige slags maling og træbeskyttelse. Og vi sad også og kiggede på beholdninger af sådan noget som beslag, søm og skruer ... Men vi er kommet godt igennem uden de helt store leveranceproblemer, siger Peter Wulff, som anslår, at man har haft en aktivitetsfremgang i denne sommer på cirka 50 procent.

- Så det bliver et godt år. Det er jeg sikker på, siger han.

Både private og håndværkere

Han understreger, at travlheden ikke alene gælder de private kunder. Også håndværkerne har øget efterspørgslen.

Det er i høj grad også tilfældet hos byggeleverandøren A/S C. Aarslew-Jensen længere nede ad Gaabensevej i Nykøbing.

- Vi kunne straks mærke øget aktivitet hos de private kunder, men bestemt også hos håndværkerne nu, hvor der ser ud til at være mange opgaver. I øvrigt ikke kun hos private, men også hos eksempelvis kommunen, hvor der gennemføres vedligeholdelsesarbejder, konstaterer Jesper Aarslew-Jensen, der arbejder i trælastafdelingen hos byggeleverandøren.

- Generelt har vi været så heldige - eller forudseende - at vi var godt "klædt på" lagermæssigt, da den øgede efterspørgsel satte ind. Men vi har da også haft områder, hvor der opstod ventetid - også i den lidt mere kuriøse afdeling. For eksempel har der på malervarer været udfordringer med sort træbeskyttelse. Det har åbenbart været særligt efterspurgt de seneste måneder ... Og så har vi haft noget ventetid på eksempelvis terrassebrædder. En af vores leverandører meldte om stigning i efterspørgslen på 70 procent. Og hos os har der især været bud efter terrassebrædder på 5,40 meter. Hvorfor det lige er den længde, har jeg ikke nogen forklaring på, konstaterer Jesper Aarslew-Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bide bestillinger over

Udfordringerne med leverancer har betydet, at man i nogle tilfælde har måttet "bide bestillinger over" i flere omgange.

- Det giver noget ekstra arbejde praktisk og administrativt. Men overordnet nyder vi naturligvis som virksomhed godt af den øgede omsætning og aktivitet de seneste måneder, understreger han.

Helt bestemte varer kan man ikke umiddelbart se frem til at få igen. Det gælder for eksempel beskyttelse og ansigtsmasker.

- Vi leverede alt af den slags til Falck i starten af corona-krisen, og det var de særdeles glade for, konstaterer Jesper Aarslew-Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En anderledes sommer

Hos Silvan i Nykøbing har man ikke haft voldsomt øget travlhed. Men det har været en anderledes sommer - blandt andet fordi ældre medarbejdere har været hjemsendt i en periode.

- Vi har i enkelte perioder også oplevet længere leveringstid på nogle få varer grundet corona-krisen. Vi bestræber os altid på at have de varer, kunderne efterspørger, men vi anerkender også, at det kan være svært i enkelte situationer. Vi har dog ikke oplevet større leveringsproblemer, siger marketingchef Joan Balle Kristensen.

- Kundeadfærden er ændret en smule her under corona-krisen. Vi kan se, at kunderne i højere grad laver mindre gør-det-selv-projekter, og at de holder igen med de større byggeprojekter. Kunderne har tydeligvis handlet ind til en sommer herhjemme - med mindre forbedringer i hus og have. Vi har især oplevet en stigende efterspørgsel efter maling, havemøbler, legeredskaber til haven samt blomster, planter og havemaskine, tilføjer Joan Bille Kristensen.

  • Jesper Aarslew-Jensen og kollegerne hos byggeleverandøren på Gaabensevej har haft travlt de seneste måneder. Og enkelte varer har vist sig særligt efterspurgte. For eksempel terrassebrædder på 5,40 meters længde ... Foto: Ingrid Riis
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes