Forskningsprojekt skal hjælpe landmænd i kampen mod gæs

Ubudne gæster fra Sibirien giver i stigende grad grå hår til landmændene.

Det drejer sig om de fredede bramgæs, der i tusindvis kaster sig over afgrøder på markerne i vinterhalvåret, skriver DR Sjælland.

En af dem, der haft besøg af flokkene, er landmand Per Klog fra Bogø. Egentlig synes han, at bramgæs er nogle fascinerende skabninger, men de sort-hvide gæs har de seneste ti år nærmest invaderet det nordlige Europa og har udviklet sig til en plage for landbruget. I store flokke ses og høres de på himlen - og på markerne - især på Sydsjælland og Lolland-Falster.
Og gæssene er sultne. Meget sultne.

- Det påvirker jo hverdagen. Vi er hele tiden på mærkerne for at se, om de nu slår sig ned hos os, siger Per Klog til DR Sjælland. For selv om der er sat "skræmmeulve" op på hans ejendom, kan den effektive ædemaskine være svær at stoppe.

- Bramgæs går meget koncentreret og tæt ved hinanden, og de kommer næsten som en fiskestime op over marken og barberer alt af. Det ser for så vidt meget fascinerende ud. Det er bare ikke så sjovt, når det er ens egen mark, klukker landmanden fra Bogø.

Han har været nødt til at så marker om efter gåsebesøg, og det koster også på indtjeningen, når vinterafgrøderne er ødelagt. Udbyttet kan falde med 10-15 procent, selv hvis det lykkes at skræmme gæssene væk, anslår Per Klog.

Blafrende sække og gaskanoner
Per Klog har forsøgt næsten alt - lige fra blafrende sække til gaskanoner, der sender kraftige drøn ud over landskabet. De sidste måtte dog stoppes, blandt andet fordi en dagplejemor i nabolaget klagede over, at hun ikke kunne få børnene til at sove.

Landmanden fra Bogø har også søgt reguleringstilladelser, tilladelse til at skyde gæs, men fuglene er sky og svære at komme på skudhold af, og de vender hurtigt tilbage, fortæller han.

- Vi havde en ung mand til at køre rundt i et par uger for at regulere gæs, når de slog ned, og det virkede det efterår, men så flyver de jo bare over til naboen eller til Falster og Sydsjælland.

- Det løser problemet for mig, men så bliver det bare skubbet over til mine kolleger, siger landmanden, der har svært ved at se en løsning på gåse-udfordringen. Men nu kommer der måske hjælp til Per Klog og hans kolleger - fra forskningen.

Intelligente svar på gåse-invasion
Et nyt forskningsprojekt med støtte fra blandt andet Miljøstyrelsen skal kortlægge, hvordan man bedst muligt kan mindske de markskader, som opstår efter bramgæssenes besøg.

Projektet gennemføres omkring Guldborgsund på det sydlige Lolland og Falster. Det er Aarhus Universitet, landbrugets videnscenter, SEGES, og lokale jægere, der er gået sammen om at finde en "intelligent" måde at forvalte gåse-invasionen på.

I spidsen for projektet står en af landets førende gåse-eksperter, professor Jesper Madsen fra Aarhus Universitet.

- Selvom det er muligt at søge tilladelse til at skyde gæs, der gør skade på markerne, er der er ingen viden om, hvordan reguleringerne virker, fastslår han til DR Sjælland.

- Så vores projekt skal forsøge at kortlægge, hvilken effekt reguleringen har, og hvad man kan gøre lokalt for at sikre, at man ikke bare skubber rundt med problemet.

Gæs skal have fristeder
Jesper Madsen understreger, at det skal ske i samarbejde og i dialog med de lokale landmænd, så man kan håndtere gæssene på tværs af ejendomme.

- Det her skulle gerne give nogle redskaber til, hvordan man kan lave en lokal forvaltning. Så kan man forestille sig, at der er områder, hvor man bestemt ikke vil have bramgæssene, og hvor de skal skræmmes væk, og nogle fri-områder, hvor de kan få lov at være i fred, siger Jesper Madsen.

- Det nye i det her er, at vi får afprøvet det rent videnskabeligt, og at vi får lavet nogle aftaler med de lokale aktører om, hvordan det kan praktiseres, så alle er med ombord.

En af de lokale, der deltager i forsøget, er formand for jægerne i Guldborgsund, Christian Clausen. Han slår også til lyd for, at gæssene får et spisekammer, hvor de kan spise i fred. Han kalder det "gåsebede" eller "gåsemadsmarker".

- Det kan være roemarker, der er høstet, og hvor man ikke har pløjet de såkaldte spildroer ned. Roeaffaldet er meget sukkerholdigt og fyldt med kalorier, så det er rigtig god vintermad for gæssene, siger Christian Clausen til DR Sjælland.

Gåse-gps kan følge fuglePlanlægningen af forskningsprojektet går i gang i denne uge, og i løbet af januar skal der tages kontakt til lokale aktører.

Projektet skal være slut om et år, og allerede i februar starter felt-arbejdet. Som led i projektet skal der indfanges en gåseflok på nogle hundrede fugle. Det sker ved at skyde et "kanon-net" ud over flokken. Herefter bliver fuglene mærket, og 20 af dem bliver udstyret med gps, så man kan følge, hvor gæssene flyver hen, når de bliver skræmt væk fra en mark.

Sideløbende med undersøgelserne af gæssenes flyvemønstre vil SEGES undersøge, hvor store markskaderne egentlig er i området.

Hjælp til fremtidens forvaltning af gæs
Forskningen kan få betydning for den fremtidige forvaltning af bramgæs både i Danmark og i Europa, fastslår Jesper Madsen. Resultaterne skal gerne give input til Miljø- og Fødevareministeriet om, hvordan man skal designe reguleringstilladelserne for, at de har en virkning.

Ifølge Jesper Madsen kommer reguleringer også meget i fokus med den første internationale forvaltningsplan for bramgæs, der blev vedtaget i slutningen af december.

- Det er et krav fra EU-kommissionen, at man kan dokumentere, hvordan reguleringerne virker.
- Der kan blive tale om at bruge regulering som et middel til at kontrollere bestanden. Det vil sige, at man kan intensivere reguleringen til et niveau, hvor vi kan sikre os, at bestanden ikke bare bliver ved med at vokse og vokse, men bliver holdt på et stabilt niveau, siger Jesper Madsen.

- Og hvis vi kan skaffe denne viden, kan vi om et års tid eller to rådgive ministeriet og EU-kommissionen om, hvordan reguleringen kan designes, siger Jesper Madsen. Indtil da må landmand Per Klog på Bogø formentlig fortsat leve med masser af bramgæs på sine marker. - Der er nok ikke nogen nemme løsninger på problemet, fastslår han.