Annonce
Lokal nyt

Fra Lolland til USA's brændpunkter

Celina Liv Danielsen direkte igennem til studievært Natasja Crone på TV2. Foto: Privatfoto

26-årig sakskøbingenser udlever journalistisk drøm som producer for kendt TV2-journalist.

USA/SAKSKØBING Hun er blot 26 år gammel, og det er ikke mange år siden, at hun færdiggjorde hhx-uddannelsen i Nykøbing. Men i dag er Celina Liv Danielsen fra Sakskøbing med helt fremme, når TV2 sender vigtige nyheder fra USA's brændpunkter.

Hun er nemlig ansat som producer for TV2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz. Sammen rejser de staterne tynde for at levere tv-nyheder til danskerne, men Celina Liv Danielsen dækker også begivenheder på egen hånd, når Jesper Steinmetz er optaget af andre gøremål.

Det allerseneste, den unge sakskøbingenser har dækket, er de voldsomme skovbrande i Californien, hvor mange mennesker er omkommet, og endnu flere har mistet deres hjem og ejendele.

- Jeg har de seneste dage været i byen Paradise, hvor over 6.000 huse er brændt ned til grunden. Borgerne må lige nu ikke vende tilbage til byen, da flere politifolk og eksperter går og leder efter omkomne i ruinerne.

- Selv om det ikke længere brænder i byen, så er der meget kraftig røg overalt. Det svier i øjnene og river i lungerne, når vi går rundt herovre. Vi må hele tiden have masker på for at kunne ånde og holde ud at være her. Flere hundrede specialister og lig-hunde går rundt i ruinerne og leder efter omkomne. De har kørt et særligt DNA-laboratorium ind i byen, så de kan prøve at identificere folk. Det er en meget underlig oplevelse, fortæller Celina Liv Danielsen.

Celina Liv Danielsen har dækket mange store begivenheder i USA de seneste måneder. Blandt andet skovbrandene i Californien. Foto: Privatfoto

Næsten ikke til at beskrive

- Det er næsten ikke til at beskrive, hvordan det føles at dække sådan en tragedie. Ord kan nærmest ikke beskrive, hvor ubehagelig en situation det er. Jeg var den ene aften på en parkeringsplads i den nærmeste by i forhold til Paradise. Her boede over 1.000 mennesker i deres biler, og det har de gjort i over en uge, fordi alle hoteller og herberger er fyldt op. Alle er ulykkelige og føler sig meget fortabte, fortæller hun.

Til daglig bor hun i en lejlighed i New York, men når der pludselig sker noget af det, der i dag betegnes som breaking news, så er det bare med at komme ud ad døren og afsted.

- Det er sjældent, at jeg eller vi når at forberede os hjemmefra. Når der sker breaking news, så pakker vi vores tasker med lynets hast, kører ud i lufthavnen og hopper ombord på det første fly. Research og forberedelse sker i taxaen på vej til lufthavnen, ombord på flyet og på vej ud til stedet, hvor begivenheden er sket.

- Jeg forbereder mig altid først ved at læse, hvad de amerikanske medier skriver, og derefter tjekker jeg samtlige sociale medier for at se, hvad menneskene i den givne by har delt om begivenheden. Det er oftest her, jeg finder alle vores kilder. De, der deler deres oplevelser og historier på eksempelvis Facebook, er ofte også dem, der gerne vil tale med os medier, forklarer Celina Liv Danielsen.

Men selv om man har hele USA som sit arbejdsområde, så er det trods alt ikke hver dag, at der sker breaking news. De dage bruger Celina Liv Danielsen til at forberede sig hjemme i New York og tale med kilder over telefonen, så hun kan planlægge kommende historier bedst muligt.

Faktisk var det lidt af et tilfælde, at hun endte som Jesper Steinmetz' makker i USA. Hun er uddannet journalist fra Roskilde Universitetscenter og blev kandidat i sommer efter at have været i praktik på TV2 i halvandet år. Hun har også suget erfaring til sig fra andre medier og uddannelser, men det var til en tv-prisfest i januar, hvor de begge var nomineret, at de to stødte på hinanden.

- Jeg havde aldrig mødt eller talt med Jesper før, men vi endte ved siden af hinanden ved samme bord og faldt i snak, og kemien var der med det samme. Seks måneder senere flyttede jeg til New York.

Næste afsnit i fortællingen kan du sikkert se på TV2 eller TV2 News snart.

  • Celina Liv Danielsen direkte igennem til studievært Natasja Crone på TV2. Foto: Privatfoto
  • Celina Liv Danielsen har dækket mange store begivenheder i USA de seneste måneder. Blandt andet skovbrandene i Californien. Foto: Privatfoto
Annonce
Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t