Det koster en krig.
Normalt bruger vi det udtryk, når noget er hundedyrt. Hundedyrt er det da også at sikre det ukrainske folk deres frihed. At sikre demokratiet i Ukraine. Og at sikre freden i Europa. Og prisen er en krig.
Fredag var det præcist et år siden, russiske styrker på Putins ordre angreb og invaderede nabolandet Ukraine.
Først havde han i 2014 annekteret halvøen Krim og derefter kom turen til Donbas-regionen.
Set i bakspejlet skulle EU, USA og Nato nok allerede dengang have slået hælene i og kommet Ukraine til undsætning.
Det skete desværre ikke, og alt for længe fik kampene på Ukraines østlige grænse til Rusland lov til at udfolde sig.
At det er endt sådan er ifølge Putin alene vestens skyld. Den løgn er let at gennemskue. Men det er, hvad den velsmurte russiske propagandamaskine lader den menige russer forstå.
Millioner af ukrainere er i dag på flugt fra krigens rædsler. Knap 40.000 er havnet i Danmark. Lolland-Falster har taget imod nogle hundrede - fortrinsvis kvinder og børn. I Guldborgsund var der i februar i år registreret 221 voksne flygtninge og 124 børn i alderen 0-17 år.
Vi kender ikke tallet i Lolland Kommune, men fælles for dem alle er, at de nu lever her med traumer, sorg og savn. Det samme gør de ukrainere, som kom hertil før krigen for at arbejde.
Folketidende har flere gange i reportager besøgt og fortalt om de ukrainske flygtninge, om nationale, private og lokale hjælpeindsatser.
Vi kan ikke nå ud til dem alle, men denne leder er specielt tilegnet ukrainerne her i landsdelen, og de som har taget på sig at hjælpe, og vi beder om, at lærerne på sprogskoler og skoler, frivillige i foreninger og de, som er tilknyttet indkvarteringssteder bringer vort budskab og hilsen videre:
”I skal vide, at vi har taget imod jer med et varmt hjerte, og at I er blevet en del af vor hverdag. Hvor svært det end er, skal vi lade håbet leve og retfærdigheden ske fyldest. Vi tænker på de, som har måttet blive i Ukraine. Alle de som dag og nat kæmper for jeres land, jeres frihed og for demokratiet.
Vi ved, at krigen fylder meget i jeres hverdag, men I har en præsident og en støtte uden historisk sidestykke. Ukraine skal vinde freden. Vi skal vinde den sammen.”
På årsdagen for Putins brutale overgreb på Ukraine ser det ikke ud til, at krigen har nogen udløbsdato.
I dag på årsdagen for Putins brutale overgreb på Ukraine ser det ikke ud til, at krigen har nogen udløbsdato.
Hvor meget blod skal der flyde, hvor mange byer og hvor meget infrastruktur skal ødelægges, før Putin for alvor indser, at hans såkaldte specialoperation er forfejlet og ødelæggende?
USA, Nato og EU står bag Ukraine og vil vedvarende bidrage med våben, indtil Putin strækker sine, for det er nok utopi at tro, at forhandlinger og en fredsaftale er inden for rækkevidde.
Putin har trængt sig selv og Rusland op i et hjørne, og på årsdagen for krigen ser den ukrainske præsident, Voldymyr Zelenskyj, både tilbage og frem:
”Det var et år med smerte, sorg, tro og fællesskab. Og dette år forbliver vi uovervindelige. Vi ved, at 2023 bliver året, hvor vi sejrer!"
Frihed og demokrati koster en krig. Slava Ukraini.