Guldborgsunds Kommunes spareforslag vil have store konsekvenser for det lokale foreningsliv, lyder det nu fra lokal træner.
- Det er en katastrofe, siger Nikolaj Sandau-Nielsen fra Nordfalsters forenede Boldklubber.
Nikolaj Sandau-Nielsen, cheftræner, NfBVi modtager klubber fra nord, som allerede bærer på fordomme om Lolland-Falster, og ved ikke at kunne tilbyde dem ordentlige faciliteter, bekræfter vi desværre deres forudindtagne opfattelser
Det tal stiger til 800.000 årligt i 2026. Uden konsekvenser for medarbejdere i driften.
Det betyder endnu flere krumspring og nedskæringer for lokale fodboldklubber som Nordfalsters forenede Boldklubber, hvor særligt træneren, Nikolaj Sandau-Nielsen, udtrykker bekymring for, hvad dette betyder for sportens fremtid i regionen.
- Jeg kan ikke forestille mig at have vokset op et sted, hvor foreningslivet er så trængt op i et hjørne. Det er ikke kun fodbold; det handler mest af alt om fællesskab, sundhed og dannelse. Og de ting er mere truede nu, end jeg kan huske, de har været før, siger han.
- Folk bærer i forvejen fordomme
Nikolaj Nielsen forklarer, at klubbens faciliteter og omgivelser forværres af de forslag, Guldborgsund Kommune har sat frem som del af besparelserne på næsten 700 millioner, der skal findes i løbet af de næste fem år.
- Tingene gror til, de bliver grimme. Hele vores tankegang om, hvordan vi ønsker at præsentere vores landsdel, lider under det. Vi modtager klubber fra nord, som allerede bærer på fordomme om Lolland-Falster, og ved ikke at kunne tilbyde dem ordentlige faciliteter, bekræfter vi desværre deres forudindtagne opfattelser, siger han.
Klubben overvejer nu alternative løsninger for at give spillerne de bedste betingelser.
- Vi har allerede haft en forsæson ødelagt af dårlig drift, og det her ser jo ikke lysere ud. Nu står vi måske over for endnu flere besparelser, siger Nikolaj Sandau-Nielsen.
Er bekymret
Men besparelserne har også en direkte indflydelse på den næste generation af fodboldspillere.
- Jeg er bekymret, medgiver træneren.
Frivillighed i Danmark
Den mest frivillige dansker
• Er 65-74 år gammel – 41 pct. frivillige
• Har en lang videregående uddannelse eller Ph.d. – 38 pct. frivillige
• Kommer fra et tyndt befolket område – 35 pct. frivillige
• Kommer fra Syddanmark eller Midtjylland – 36 og 35 pct. frivillige
Den mindst frivillige dansker
• Er de 25-34 årige og 16-24-årige og med hhv. 28 og 29 pct. frivillige
• Kommer fra Region Hovedstaden – 29 pct. frivillige
• Har en grundskoleuddannelse, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse med 31 pct. frivillige
• Kommer fra et tætbefolket område – 31 pct. frivillige
Tal fra Danmarks Statistik.
- For hvordan får vi unge til at spille fodbold, hvis vi ikke har de nødvendige faciliteter? Og endnu mere bekymrende er det, hvordan vi får flere frivillige, når arbejdsbyrden stiger, og vi i forvejen har svært ved at finde folk?
Udover de materielle ressourcer er der også et stigende pres på klubbens frivillige.
- Vi vælter os jo ikke i frivillige. Og når der ikke er flere til at dele arbejdsbyrden, hvad så? Det er en generation, der mangler, og når arbejdsbyrden er så stor, er det svært at se en løsning, siger han.
Politikere skal først en tur til Rostock 29-31. august, før det vides, om spareforslagene vil træde i kraft, som de er nu.