Frivillige fra Danmark og Tyskland mødes i dag i forsøget på at styrke samarbejde på tværs af landegrænserne.
Mødet er starten på et projekt, hvor de frivillige skal drage nytte af hinandens kompetencer inden for blandt andet forebyggelse og førstehjælp. Målet er også, at det på sigt bliver muligt at stille med et fælles beredskab ved større arrangementer, koncerter eller sportsbegivenheder i Femern Bælt-regionen
Projektet, der hedder Beltsamariter, er sat i gang af Dansk Folkehjælp og støttet af EU’s Interreg-midler. Initiativet har kick-off i dag klokken 12.15 på færgen mellem Rødby/Puttgarden.