Ikke i nærheden af sidste års udbytte

LOLLAND-FALSTER: Årets høst er tæt på at være overstået på Lolland-Falster, og det ligger allerede fast, at høsten ikke tilnærmelsesvis bliver lige så god som sidste års høst.

I 2022 lå høsten sådan cirka 20 procent over normalen, men i år bliver høsten nærmere 20 procent under normalen eller måske endda 25 procent.

Sådan lyder meldingen fra planteavlschef hos landbrugs-rådgivningsselskabet VKST i Øster Toreby Christian Iuel, der holder nøje øje med årets høst, som er cirka 95 procent i hus på Sydhavsøerne.

Særligt slemt er det gået med vårafgrøderne.

- Udbyttet i vårbyg er ikke ret godt på grund af tørken i maj-juni. Regnen kom for sent, og det har vårbyggen ikke klaret særlig godt. Udbyttet er fra halvt udbytte til en to tredjedele afhængig af, hvornår man har sået, siger Christian Iuel.

Hvis der er vand og næring nok, sætter vårbyggen sideskud, men tørken betød ifølge planteavlschefen, at der var for lidt energi til at modne kernerne, og derfor smider planten de ekstra aks.

Vinterafgrøder som vinterhvede, vinterbyg og vinterraps har et større rodnet og har derfor klaret sig bedre, men stadig lidt under middel.

Uvejret i begyndelsen af august med store mængder regn og kraftig blæst var dog også hård ved særligt vinterhveden.

- I vinterhveden dryssede nogle af aksene af, efter de var blevet modne i nogle bestemte sorter på grund af den regn og blæst, som kom, fortæller Christian Iuel.

Vinterafgrøderne vurderer han ligger på 85 til 90 procent af normaludbyttet.

- Så jeg vil sige, at det samlede høstudbytte ligger 20-25 procent under middel, vurderer planteavlschefen.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at landmændene går imod smalhals.

- Hvis man har fået solgt sit korn til en høj pris, så kan man stadig få et udmærket dækningsbidrag. Man kan sagtens tjene flere penge i år, end et år, hvor man har høstet mere, fordi prisen på kornet så har været lavere. Men alle vil selvfølgelig gerne have så høje udbytter som muligt, forklarer Christian Iuel.

De landmænd, som har kontrakt med halmvarmeværker, kan dog godt komme til at mangle halm, da der er mindre halm i år, særligt på vårbygmarkerne.

- Så jeg tror, at halmleverandørerne kommer til at købe halm rundt omkring hos deres naboer og dem, der vil sælge, så de kan leve op til kontrakten med halmvarmeværkerne, siger planteavlschefen.

De fleste landmænd på Sydhavsøerne er nu færdige med at så efterafgrøder, og så er der ellers de mange sukkerroer tilbage på markerne.

- Roerne er jeg ikke så bange for. De har klaret sig godt i år og skal nok komme til at ligge over middel, hvis der ikke sker noget uforudset, og vi fortsætter med at have lunt vejr, siger Christian Iuel.