Annonce
Lokal nyt

Invalid borger fik kæmperegning fra SKAT

Arkiv. Foto: Borberg Thomas

Michael Aagaard føler sig behandlet som en svindler, efter SKAT har bedt ham tilbagebetale de penge, han har fået i kørselsfradrag for kørsel i sin invalidebil.

Skat har bragt den 55-årige fleksjobber Michael Aagaard, der bor i Helsinge og arbejder på Amager, i en desperat klemme.

Skattemyndigheden har blokeret hans Tast Selv-funktion på Skats hjemmeside og dermed hans mulighed for at indberette kørselsfradrag for kronisk syge for 2016 for kørsel mellem job og hjem.

Skat har i stedet sendt ham en opkrævning på restskat på 42.700 kroner.

Inden længe har han ikke længere råd til at køre på arbejde i sin invalidebil og passe sit faste fleksjob gennem to år.

Det skriver Fagbladet 3F.

Michael Aagaard oplyser, at han på telefon har fået af vide af en medarbejder i Skat, at de er blevet pålagt at tjekke alle med høje fradrag efter milliardskandalerne i SKAT.

Han har klaget over afgørelsen og bedt om at få sit fradrag tilbage. Skat har meddelt ham, at der er op til fem måneders ventetid på hans klage.

- Jeg forstår ingenting. Jeg bliver behandlet som en svindler, der har snydt og bedraget, siger han.

Skat har også sendt ham et spørgeskema på 20 punkter, som han er tvunget til at besvare. Det gælder spørgsmål som: Bruger du hjælpemidler fx stok, kørestol, gangstativ o. l.? Hvordan er din balanceevne, og kan du for eksempel gå op i en bus og sidde i en bus?.

- Jeg blev vred og begyndte at græde, da jeg fik besked fra Skat på mail. Fordi jeg er afhængig af fradraget, og fordi jeg er fuldstændig magtesløs. Skat ved jeg har en invalidebil, og jeg har nu kørt 82.000 km. Skat ved, at jeg har et job og en indtægt. Hvorfor fjerner de så mit fradrag? Oveni skal jeg jeg så forklare min sygdomshistorie helt forfra, siger han.

Michael Aagaard har været stilladsarbejder, ølkusk og senest jord- og betonarbejder, og han er blevet slemt invalideret af arbejdet.

Han har ødelagt begge knæ og begge hofter og skal have skiftet en hofte i august. Han har hvide fingre, gigt, har haft fem blodpropper i hjernen og har nerveskader i arme og hænder.

Han har en hjemmeboende datter på 17 år og en datter på 12 år hveranden uge, som der også er udgifter til.

Fagbladet 3F har stillet en række spørgsmål til Skat med en fuldmagt fra Michael Aagaard, der tillader Skat at udtale sig om hans sag.

Men Skat svarer i en mail, at myndigheden er underlagt en udvidet tavshedspligt og derfor ikke kan kommentere på konkrete borgere og virksomheder.

Generelt kan Skat dog oplyse, at der i årsopgørelsen er indført en række digitale stopklodser, der skal sikre, at mange oplagte fejl og misforståelser bliver undgået.

Det gælder blandt andet fradrag for lønmodtagerudgifter uden at have en arbejdsindkomst. Eller fradrag for fredede ejendommen uden at eje en fredet ejendom.

Men også hvis en række fradrag tilsammen overstiger en vis procentdel af indkomsten, skriver Skat blandt andet i et mailsvar og fortsætter:

- Bliver man omfattet af en af disse stopklodser, bliver man opfordret til at kontakte Skat. Langt de fleste af disse henvendelser håndteres over telefonen. Enten bliver borgeren vejledt om reglerne, eller også bliver beløbet godkendt. I et mindre antal sager beder Skat om yderligere dokumentation inden et eventuelt fradrag kan godkendes. Yderligere dokumentation skyldes forhold, som Skat ikke har mulighed for at konstatere som fx. antallet af dage, man er mødt på arbejde, afstanden mellem hjem og arbejdsplads eller om betingelserne for fradrag er opfyldt.

  • Arkiv. Foto: Borberg Thomas
Annonce
Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj