Fagforeningsflagene vil flagre på Christiansborg Slotsplads, når den store bededags-demonstration indtager slotspladsen på søndag.
Busser vil transportere de mange demonstranter fra Lolland og Falster. Tusindvis af hujende, buhende og klappende mennesker vil prøve på at få regeringen til at lytte.
Formentlig kommer søndagen til at blive sådan.
En af dem, som tager bussen mod Christiansborg Slotsplads, er formanden for 3F Guldborgsund, Niels Henriksen.
SVM-regeringen har foreslået at afskaffe store bededag og i stedet investere mere i Forsvaret. Men selv om Niels Henriksen håber, at demonstranterne kan ændre den beslutning, er én ting håbet, noget andet er troen.
Troen på SVM-regeringen har Niels Henriksen mistet.
Da Folketidende taler i telefon med ham torsdag formiddag, følger han med i debatten i Folketingssalen, hvor politikerne førstebehandler regeringens forslag. Og Niels Henriksen har set et mønster i regeringens svar.
- Uanset hvad regeringen bliver spurgt om, så har de kun ét svar, og det er, "det her har vi besluttet, og det vil vi gøre." De her politikere, som vi nu engang har valgt, har jo åbenbart ikke respekt for demokratiet og heller ikke respekt for de danske værdier.
- Så jeg tror, at den regering, vi har, er kravlet så langt op i træerne, at de aldrig kommer ned, mener formanden.
Selv om han skal med i en af de busser, der kører til demonstrationen fra Lolland og Falster på søndag, tvivler han altså stærkt på, at regeringen vil lytte til de mange utilfredse borgere, der forsøger at råbe regeringen op.
Baggrund
I februar sidste år angreb Rusland Ukraine, og næsten et år efter bekriger russerne stadig landet. For at øge Forsvarets budget i forbindelse med krigen og vores Nato-alliance vil regeringen afskaffe store bededag. At politikerne vil bruge flere penge på forsvar og sikkerhed blev aftalt tilbage i marts sidste år, da en række partier indgik et forsvarsforlig.
Vi står i en ekstraordinær situation med krigen i Ukraine. Kunne man ikke komme med det alternativ, at store bededag bliver udskudt nogle år, til situationen er anderledes?
- Omkring det argument er der bare at sige, at for mig at se er krigen kun et påskud fra regeringens side. Alle vi danskere inklusive Forsvaret bliver taget som gidsel i den knibtangsmanøvre, som de har gang i, slår Niels Henriksen fast og uddyber:
- Det der med at bruge krigen i Europa som påskud er bare et billigt kneb for at få danskerne til at tro på, at det er det rigtige at gøre, siger Niels Henriksen.
Han er så oprevet over beslutningen, at han har skrevet til statsminister Mette Frederiksen (S), at han er ked af, at "det er regnearkene, der får lov at bestemme i Danmark og ikke mennesker og følelser."
Her tænker Niels Henriksen på Finansministeriets beregning, der viser, at ved at afskaffe store bededag kan staten få tre milliarder mere i kassen om året.
Forklaringen er meget enkel, at danskerne kommer til at arbejde mere, altså at arbejdsudbuddet bliver større. Så meget større, at 8.500 personer arbejder fuld tid et år.
Men også den del af det tvivler Niels Henriksen på. Han refererer blandt andet til en analyse fra tænketanken Cepos, der adskiller sig noget fra Finansministeriets beregninger.
Arbejdsudbuddet vil på kort sigt give 3 milliarder, da arbejderne er bundet af overenskomster, men over årene forventer Cepos' direktør, Martin Ågerup, at fagforeningerne vil få "bragt balance i regnskabet."
Direktøren bliver bakket op af den økonomiske overvismand, Carl-Johan Dalgaard.
- Der vil være en effekt på arbejdsudbuddet, men gradvist vil man se, at den forsvinder, sagde han til TV2 9. januar.
Både Martin Ågerup og Carl-Johan Dalgaard mener, at danskerne over tid vil tilpasse sig, for eksempel ved at gå ned i tid, trække sig tidligere tilbage eller arbejde mindre.
Fagforeningens ansvar
Niels Henriksen er formand for den lokale afdeling af 3F, og en fagforeningsopgave er at varetage medlemmernes interesser. For 3F er det de ufaglærte og erhvervsuddannede lønmodtagere.
Spørgsmålet er, om fagforeningerne har gjort det godt nok.
Afskaffelsen af store bededag er en sag, som mange danskere er gået ind i, men det er fagforeningerne også. Hvad nu, hvis det ikke lykkes at ændre det. Kan borgerne så stole på deres fagforeninger?
- Det er ikke fagforeninger, som har fundet på det her. Det er politikerne. Så der må være tale om, hvorvidt vi ikke kan stole på de politikere, vi vælger. Fagbevægelsen har til alle tider været den bevægelse, der har stillet sig op og sagt, "prøv at høre, der er noget, som er forkert." Og vi har altid lagt op til, at vi som fagbevægelse står sammen. Derfor laver vi også en demonstration.
- At sige, at det er fagbevægelsen, der taber, hvis det ikke bliver ændret. Det, synes jeg, er forkert. For mig at se er det danskerne og politikerne, der taber.
Regeringen har valgt at gå udenom jer og altså bryde den klassiske danske model. Er det et tegn på, at fagbevægelsens betydning er blevet mindre, altså at I ikke har den samme magt som tidligere?
- Det har jeg ikke gjort mig nogle synderlige tanker om. Det kan jo også handle om, at vi har fået valgt nogle politikere, der ikke har respekt for vores demokrati.
- For mig handler det mere om, at demokratiet kommer til at lide under det, som regeringen har gang i, siger formanden for 3F i Guldborgsund, Niels Henriksen.
Busser mod Christiansborg Slotsplads kører fra flere byer på Lolland og Falster, se hvor og hvornår her.
Selve demonstrationen begynder klokken 14 på Christiansborg Slotsplads, og ifølge en facebookbegivenhed om demonstrationen vil der være gratis hveder og kaffe, musik af blandt andre Anne Linnet og Tessa og flere taler fra forskellige fagforeninger.
Demonstrationen er nemlig arrangeret af de største danske fagforeninger, herunder 3F og Fagbevægelsens Hovedorganisation.