Annonce
Udland

Kort efter bødestraf: Politi må fjerne Thunberg fra protest

Greta Thunberg deltog mandag i en demonstration, kort efter at hun havde fået bøder for en lignende handling.
Greta Thunberg fik mandag tildelt bøder for en klimaaktion i juni. Hun deltog derefter straks i ny protest

Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg er mandag eftermiddag blevet fjernet af politiet fra en demonstration i Malmø.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

20-årige Thunbergs protest fandt sted, kort efter at hun havde fået en række dagbøder for en lignende klimaaktion i Malmø i juni.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mandagens demonstration blev indledt umiddelbart efter klokken 15.00. Her satte ni demonstranter sig på jorden og blokerede for olietankbilers adgang til og fra havnen i Malmø.

- Vi gør det her, fordi vi står midt i en klimakrise. Vi, som har mulighed for at handle, har en forpligtelse til at gøre det, siger Thunberg til TT.

Demonstrationen endte med, at Thunberg og de øvrige aktivister blev fjernet af politiet. Klokken 16.17 oplyste politiet, at aktionen var opløst.

Nogle timer før demonstrationen havde Thunberg fået 30 dagsbøder af 50 svenske kroner. Det svarer samlet til omkring 960 danske kroner.

Hun fik bødestraffen for at nægte at følge politiets anvisninger i forbindelse med en aktion, der mindede om mandagens protest.

Greta Thunberg nægtede sig skyldig og forsvarede sin manglende samarbejdsvilje med, at hun handlede i nødværge.

- Min handling er forsvarlig, sagde hun.

- Klimakrisen truer liv, sundhed og ejendom.

Aktionen den 19. juni var ikke anmeldt som demonstration.

En politibetjent, som var til stede ved aktionen, beskrev dengang over for Sydsvenskan, at omkring 30 lastbiler blev stoppet i at køre videre.

Nogle af aktivisterne måtte løftes væk fra stedet, heriblandt Thunberg.

En betjent har under sagen afgivet vidneudsagn og forklaret, at der også var en af aktivisterne, der hoppede op på en bil.

Efter bødepålægget erklærede Thunberg, at den ikke ændrer noget.

- Det var ventet, sagde hun.

- Vi kan ikke redde verden ved at følge loven.

- Vi kommer helt klart ikke til at trække os.

Greta Thunberg begyndte i 2018 at udeblive fra skole om fredagen for at sætte fokus på klimaforandringerne. Hun etablerede klimabevægelsen "Fridays for Future" sammen med andre unge.

Dengang var hun 15 år.

Bevægelsen voksede hurtigt ud over Sveriges grænser, og Thunberg er i løbet af de fem år, hun har holdt klimastrejker, blevet en af de mest fremtrædende personer i den internationale klimadebat.

  • TOPSHOT-SWEDEN-CLIMATE-TRIAL-THUNBERG-DEMO
    Greta Thunberg deltog mandag i en demonstration, kort efter at hun havde fået bøder for en lignende handling.
Annonce
Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t