Annonce
Lokal nyt

Lokal opbakning holder butikkerne kørende

Dorthe Vistisen er indehaver af smykkeforretningen Steen Andersen, og selv om det er hårde tider, så er der grund til smil takket være den lokale opbakning. Foto: Claus Hansen

Flere butikker oplever under covid-19 en værdifuld opbakning, og det er med til både at holde omsætningen kørende men også at holde håbet i live.

NYKØBING Størstedelen af butikkerne i gågaden er tomme for kunder, gadestativerne er taget ind, og enkelte har da stadig resterne af julepynt hængene i udstillingsvinduerne. Gågaden er generelt bare ikke, hvad den plejer at være. Alligevel mærker flere butikker støtten fra de lokale.

51-årige Dorthe Vistisen, som siden 2009 har været indehaver af smykkeforretningen Steen Andersen i Østergågade, er en af dem, der tydeligt mærker, at kunderne stadig er der og bakker op.

- Jeg er så taknemmelig for opbakningen fra vores kunder. De bukker og nejer, når de har hentet deres bestilling i døren, men jeg har det sådan, at det er jo mig, der bukker og nejer, fordi de stadig bakker op. Jeg føler mig rigtig heldig, siger hun.

Dorthe Vistisen bruger nemlig sin tid på at være til stede i butikkerne i henholdsvis Nykøbing og Maribo, så hun kan udlevere produkter, når kunderne bestiller over blandt andet sociale medier.

Anita Michelsen udnytter tiden om indehaver af Photocare til at holde status, gøre rent og udlevere kundernes bestillinger. Foto: Claus Hansen

Kunderne savner os

Det samme gør 55-årige Anita Michelsen, som er indehaver af Photocare i Østergågade.

Hun har haft butikken siden 2004, og nu udnytter hun tiden med at holde status, kigge sortimentet igennem, gøre ekstra godt rent og udlevere kundernes bestillinger fra hjemmesiden. Hun deler også samme opfattelse som Dorthe Vistisen om, at de fysiske butikker er savnet.

- Mit indtryk er, at kunderne savner os. Det er begrænset, hvor meget kontakt man har med kunderne, men vi kan mærke og se på bestillingerne, at de stadig er der, fortæller Anita Michelsen.

Begge butiksindehavere har svært ved at anskue, hvor langt de kan trække den, før situationen bliver kritisk for dem. Dog har de begge indstillingen om, at de nok skal klare det, selv om det er hårdt.

- Kunderne er på en måde blevet mere bevidste om, at de er nødt til at handle i butikkerne. Jeg tror, at kunderne er blevet mere loyale overfor deres by. De kan jo se, hvordan byen ser ud nu, og hvordan det ville være, hvis vi ikke var her, siger Anita Michelsen.

Selvom skiltet siger stop, så har det langt fra stoppet Dorthe Vistisen, som stadig gør det muligt for sine kunderne at bestille og afhente smykker. Foto: Claus Hansen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Besværlig proces

Men selvom opbakningen er der, så lurer der stadig en usikkerhed og bekymring for fremtiden.

- Vi søger da hjælpepakker, men spørgsmålet er, om det er nok. Det er en bøvlet og besværlig proces. Det var et helvede at finde ud af, siger Anita Michelsen.

For begge indehavere handler det om at se positivt på tingene og ikke hænge med næbet.

- Hvis man sidder og kigger for meget på tal, får man ondt i maven, og det får vi det ikke bedre af. Jeg fokuserer på det positive, og det er, at folk bakker op i corona-tiden, siger Dorthe Vistisen.

  • Dorthe Vistisen er indehaver af smykkeforretningen Steen Andersen, og selv om det er hårde tider, så er der grund til smil takket være den lokale opbakning. Foto: Claus Hansen
  • Anita Michelsen udnytter tiden om indehaver af Photocare til at holde status, gøre rent og udlevere kundernes bestillinger. Foto: Claus Hansen
  • Selvom skiltet siger stop, så har det langt fra stoppet Dorthe Vistisen, som stadig gør det muligt for sine kunderne at bestille og afhente smykker. Foto: Claus Hansen
Annonce
Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing