Annonce
Sparetider

Nedskæringer truer: På tur med næsten mennesketom bus

På et spareforslag, som blev sparket til hjørne tidligere på året, stod bus 737 til at miste weekendkørslen. Nu er en plakatkampagne sat i værk for at få flere ombord på busserne generelt. Folketidende tog en tur med 737. Arkivfoto: Ingrid Riis
Ferien gør ikke noget godt for antallet af passagerer i landsdelens busser, som riskerer nedskæringer. Folketidende kørte med og mødte dem, der allerede bakker op om den kollektive transport.

ØSTFALSTER: Klokken er 11.07 en mandag i sommerferien, da bus 737 forlader stationen i Nykøbing. Udover Folketidendes udsendte og chaufføren er der én anden passager i bussen.

Guldborgsund Kommune og Movia har netop sat en kampagne i gang, der skal få os alle til at tage bussen oftere. Hvis ikke det sker, vil der blive sparet. Og det mest sandsynlige af de to scenarier er nok det sidste. For bus 737 har det tidligere været fremme, at der kunne blive sparet på kørslen i weekenden.

En eller to biler

Ved Silvan-rundkørslen henvender Folketidende sig til den anden passager. Han vil ikke stå frem med navn eller billede, men fortæller, at han jævnligt bruger bussen til at komme på arbejde, dog ikke hver dag.

Den betyder, at han og konen kan nøjes med én bil. I hans optik er det vejen at gå, når man tager klimaforandringer i betragtning. Uden en bus kunne han også være bekymret for, om de små landsbyer kan lokke nye beboere til, fortæller han, idet bussen passerer Sdr. Kirkeby Kirke.

Bussen har sat kursen mod Meelse. Her er gule kornmarker på den ene side og grønne roemarker på den anden. En vindmølle snurrer, en anden står stille. En bordeauxrød bil er sat i vejsiden med skilt i forruden. Til salg. Måske kan udsigten til færre busser betyde et salg. Den enes død den andens brød.

Artiklen fortsætter efter annoncen

To timers drift er nok

En pige i skolealderen er ubemærket steget på, imens undertegnede lod tankerne fare. I Hesnæs stiger manden af. Pigen gør det samme på havnen i Stubbekøbing. Først i udkanten af Corselitzes skov ved Holtehusvej, da bussen er på vej retur, står turens tredje passager på. Det er Lars Fynbo, der skal til København efter at have holdt lidt ferie i sommerhuset i skoven.

- Bussen er vigtig for mig. Jeg bruger den både i hverdage og weekender, og det væsentlige for mig er at prøve at passe på klimaet, siger han og pointerer, at hvis man skal spare på busdriften, er der i hans øjne muligheder.

- Man kunne for eksempel nøjes med at køre hver anden time i stedet for hver time.

Lars Fynbo stiger på bussen efter at have holdt lidt ferie i sommerhuset på Falster. Foto: Anne Katrine Petersen

Man kunne for eksempel nøjes med at køre hver anden time i stedet for hver time.

Lars Fynbo, passager
Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange i myldretid

Ved det gamle plejehjem i Horbelev står hele tre personer på. Blandt dem er Theis Villadsen, der er på vej hjem.

- Jeg har kørekort, men ingen bil. Jeg ville egentlig helst have en bil, siger han, der skal hele vejen til Nørre Alslev og derfor runder stationen i Nykøbing. Han har ikke råd til en bil lige nu.

Theis Villadsen ville ikke bemærke en nedskæring i weekenden, men han understreger, at der i hverdage omkring myldretid er mange, der tager bussen.

- Og bare der sker noget i én af byerne, er der mange med, lyder det.

De tre taler om mulighederne for at spare. Én mener, man bør undersøge, om andre kan drive bus, så det bliver billigere. Og Theis Villadsen nævner, at han bruger 60 kroner om dagen på offentlig transport.

En kampagne giver de ikke så meget for. Særligt ikke den ældste i flokken, der ikke vil stå frem med navn. Han mener, at det bare er en politisk varmluftballon.

Og så er 737 tilbage ved stationen. Fire passagerer er hjulpet på vej.

Tidligere drøftet spareforslag

  • Det spareforslag, som i april blev sendt til hjørne af teknik-, klima- og miljøudvalget, rummer flere nedskæringer på busdriften i Guldborgsund.
  • Rute 743 (sommerbus på Marielyst) stod til lukning.
  • Weekendkørsel på rute 737 (Østfalster) og på rute 742 (Sydfalster) stod til at falde væk.
  • Sene aftenafgange på rute 736 (Nykøbing-Stubbekøbing-Nørre Alslev) og på rute 730 (Nykøbing-Nysted) skulle bortfalde.
  • Desuden skulle der på rute 736 indføres to-timers drift om lørdagen.
Guldborgsund Kommune
  • 01_NYK_737-1
    På et spareforslag, som blev sparket til hjørne tidligere på året, stod bus 737 til at miste weekendkørslen. Nu er en plakatkampagne sat i værk for at få flere ombord på busserne generelt. Folketidende tog en tur med 737. Arkivfoto: Ingrid Riis
  • Lars Fynbo stiger på bussen efter at have holdt lidt ferie i sommerhuset på Falster. Foto: Anne Katrine Petersen
Annonce
Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t