Ny attraktion i Nykøbing blev indviet lørdag.
Et nyt fæomen er skudt op lige midt i Guldborgsund Zoo i Nykøbing.
For enden af den store sø i dyrehaven ligger nu en høj på syv-otte meter. Med jævne mellemrum hvæser den og sender en lille røgsky op fra toppen.
Det kan man se nærmere på, hvis man følger en af stierne derop og kikker ned i krateret.
Falster har fået sin allerførste aktive vulkan.
Vulkanen er opstået for nyligt af en meget stor bunke jord, som man i Guldborgsund Zoo ikke kunne slippe af med.
- Hvorfor ikke lave en vulkan ud af det, fik nogen en idé om.
Nu er den lavet færdig, og lørdag formiddag blev den indviet af nogle officielle gæster og en del børn med forældre og bedsteforældre.
Vulkanen skal, ligesom andre projekter, være et led i formidlingen af Jordens fortid.