På kun tre uger og med 10 tommelfingre har Louise og Mathias gjort baren "Fund" i Nykøbing klar til åbning fredag.
På fredag åbner der en ny bar på Slotsbryggen i Nykøbing.
Det er parret Louise og Mathias Posborg-Ebenezerson, der står bag den nye bar, der har fået navnet "Fund".
- Ligesom et godt fund. Vi er lidt nogle krejlere, siger Louise Posborg-Ebenezerson.
- Mange tror, det er fun-bar. Men det er det ikke, tilføjer Mathias Posborg-Ebenezerson.
Det er kun tre uger siden, at parret overtog lokalet på Slotsbryggen 14F, så de har haft travlt med at få gjort baren klar til åbningen på fredag 1. juni.
Mathias Posborg-Ebenezerson har været en del af restaurationsbrancen, siden han startede som opvasker som 12-årig.
Han har blandt andet været med til at starte Ebsens Hotel i Maribo op med sin far. Og Louise Posborg-Ebenezerson er projektleder på Erhvervsakademi Sjælland og har en master i Innovativ Ledelse.
Læs mere i Folketidendes papiravis tirsdag.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed