Annonce
Lokal nyt

Ny kampagne: Hold ferien på Lolland-Falster

Foto: Flemming Keith Karlsen, arkivfoto

En række lokale virksomheder og organisationer er gået sammen om en kampagne, der skal få folk på Lolland-Falster til at holde ferie lokalt.

”Jeg holder ferie på Lolland-Falster”.

Sådan lyder titlen på en ny, lokal kampagne, som turismeorganisationen Visit Lolland-Falster lancerede i denne uge i samarbejde med konsulenthuset Provi, reklamebureauet Pajor, Folketidende Gruppen, de lokale handelsstandsforeninger og med opbakning fra Lolland og Guldborgsund kommuner.

Kampagnen blev lanceret via Facebook forleden uden nogen større forudgående markedsføringsindsats, men rundede på mindre end 20 timer de første 500 følgere på det sociale medie.

Formålet med kampagnen er at få lollikker, falstringer og beboerne på småøerne til at være turister i deres egen landsdel denne sommer i håb om, at det kaster øget omsætning af sig for de lokale virksomheder og forretningsdrivende.

- Vores opgave er jo primært at få gæster udefra til Lolland-Falster. Men under coronakrisen har vi set, at mange lokale virksomheder og forretninger havde behov for omsætning her og nu, så derfor vil vi forsøge at sikre, at folk på Lolland-Falster bruger penge lokalt og holder noget af deres ferie her.

- I ”Tæt på”-kampagnen, som vi startede før denne kampagne, har vi fået over 100.000 interaktioner, likes og så videre på de sociale medier. Det var virkelig noget, der battede, og som folk tog til sig, og det håber vi også sker med den nye kampagne.

- Vi håber, at vi kan få folk til at flytte sig rundt på Lolland-Falster og besøge og bruge penge nogle steder, hvor de måske ikke lige plejer at komme, forklarer destinationschef Brian Lindorf Hansen fra Visit Lolland-Falster.

Online salgsleder Thomas Kaufmann Lund fra Folketidende Gruppen supplerer:
- Det handler groft sagt om at genopdage Lolland-Falster, og håbet er, at det breder sig som en steppebrand blandt folk hernede, siger han.

Facebook og andre sociale medier spiller en stor rolle i bestræbelserne på at få så mange som muligt til at bakke op om initiativet. Folkene bag kampagnen opfordrer således til, at man laver et opslag, hvor man fortæller om sine tre yndlingssteder på Lolland-Falster og derefter nominerer mindst en person fra sin venneliste til at gøre det samme.

I kampagnens anledning har man også oprettet hashtagget #jegholderferiepaaLollandFalster, som man opfordrer folk til at benytte sammen med hashtaggene #sydhavsøerne og #baredanmark.

- Det skal ikke være så avanceret – bare folk vil fortælle om deres yndlingssteder på Lolland-Falster. Hele formålet er, at det skal være med til at støtte lokalturismen, men vi tager selvfølgelig også imod med åbne arme, hvis folk udenfor Lolland-Falster vil støtte op om budskabet, siger Thomas Kaufmann Lund.

Fra og med næste uge vil Radio SydhavsØerne også bidrage til kampagnen ved at bringe forskellige interviews med lokale aktører.

  • Foto: Flemming Keith Karlsen, arkivfoto
Annonce
Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing