Annonce
Lokal nyt

Rådne roer forlænger kampagnen

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Nu håber de lokale sukkerfabrikker at få lov til at få leveret roer om søndagen.

Denne vinters sukkerroekampagne er blevet forsinket på grund af rådne roer, som skaber problemer i forarbejdningen på fabrikkerne. Nu håber de lokale sukkerfabrikker at få lov til at få leveret roer om søndagen.

- Der bliver arbejdet på højttryk både på fabrikken i Nykøbing og Nakskov for at få afsluttet denne sæsons roekampagne, men vi arbejder imod tiden, siger fabriksdirektør på sukkerfabrikken i Nykøbing, Aksel Føns Johnsen.

Dermed mener direktøren, at det lune vintervejr har betydet at de roer, som ligger i kule, er begyndt at rådne. Når der kommer rådne roer i fabrikkens anlæg, skaber det problemer ved at den slimede masse fra råddenskaben blandt andet stopper nogle saftfiltre til.

I sidste uge førte det til, at fabrikkerne helt måtte stoppe for modtagelse af roer fra dyrkerne. Både for at få renset produktionsanlægget og få brugt de roer, som var leveret til fabrikkerne.

Fabrikkerne har i går, tirsdag, sendt en ansøgning til Miljøstyrelsen om tilladelse til at kunne få roer leveret til fabrikkerne om søndagen.

– Det gør vi for at mindske det lager, som ellers bliver lagt op mod en weekend, siger Aksel Føns Johnsen.
- Hvis der i de store lagre på fabrikkerne er rådne roer blandt friske, spreder råddenskaben sig. I forvejen ved vi, at roekampagnen i år bliver forlænget. Men alle er interesseret i at blive færdige. Både det mandskab, som må arbejde ekstra på fabrikkerne. Men også roedyrkerne og de, som skal sørge for at få bragt roerne til fabrikkerne. En længere kampagne koster for alle, siger fabriksdirektøren.

- Vi har i den seneste tid brugt mange kræfter på at kommunikere med roedyrkerne om opbevaring af roerne fra optagelsestidspunktet og indtil levering på fabrikkerne. Vi anbefaler, at der skrabes 30-40 cm af det øverste lag roer fra de kuler, som ikke har været tilstrækkeligt frostsikret, og hvor roerne har ligget, siden frosten blev afløst af temperaturer over frysepunktet, siger Aksel Føns Johnsen og tilføjer:

-Vi gør også meget for at få kommunikeret ud til roedyrkerne, at fabrikkerne ikke vil have læs med bare få rådne roer leveret. I denne uge har vi skærpet kontrollen, og enkelte læs har vi nægtet at modtage, fordi læssene ikke indeholdt udelukkende friske sukkerroer.

Endnu vides det ikke, om sukkerfabrikkerne når at få svar fra Miljøstyrelsen inden weekenden, så roedyrkerne ekstraordinært kan levere roer til fabrikkerne søndag formiddag. Men for at sikre, at der ikke skal søges mere end én gang, har man søgt om tilladelse til at modtage roer til og med søndag den 27. januar.

- Det er jo også i miljøets interesse, at vi gerne vil undgå de store lagre op mod weekenderne, for hvis roerne i lagrene udvikler råddenskab, er arbejdsgangen i produktionen mere besværlig og ikke mindst en belastning i form af øget mængde af spildevand, forklarer Aksel Føns Johnsen.

  • Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Annonce
Annonce
112

Ung mand trampede på hund

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer