Fire ekstra sagsbehandlere og to virksomhedskonsulenter skal gøre det muligt at få flere kontanthjælpsmodtagere i job.
Der er nu kommet mere konkret indhold på den investeringsstrategi, som man vil sætte i værk i Lolland Kommune for at få flere borgere i arbejde i forbindelse med Femern-byggeriet.
I denne uge skal arbejdsmarkedsudvalget tage stilling til et forslag om at ansætte yderligere fire sagsbehandlere og to virksomhedskonsulenter for at kunne intensivere indsatsen overfor de kontanthjælpsmodtagere i kommunen, som ikke er parate til jobs her og nu.
Nyansættelserne vil betyde, at den enkelte sagsbehandler får mere tid til hver enkelt borger. Der skal også bruges midler på en fysisk træning og sundhedsfaglig rådgivning til dem, der har sådan et behov for at kunne komme i betragtning på arbejdsmarkedet. Hjælp til at håndtere sin økonomi kan også være en del af tilbuddet til modtagerne af ydelserne.
Nyansættelserne skal ifølge oplægget ske i andet kvartal næste år.
Kommunen regner med, at regnskabet kommer til at gå op på den måde, at udgiften til flere ansatte til gengæld betyder mindre udgift, når flere forventes at komme i job.
Læs mere om planen i tirsdagens udgave af Folketidende:
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed