Annonce
Lokal nyt

Skilte skal være livreddende på bro

Opsynsmand Morten rasmussen på et af Farøbroernes nødfortov. Arkivfoto Foto: Claus Hansen

Efter lang tids overvejelse går Vejdirektoratet i gang med forberedelse til skiltning, som anviser Farøbroernes nødfortov

Farøbroerne kunne i sommers fejre 30 års fødselsdag. I lige så mange år har der ikke været tydelige skilte på broen, som har vist, at der findes et nødfortov bag autoværnet.

Der har gennem årene været nogle tragiske episoder, hvor bilister, som er kørt i stykker på broen og holdt stille, er blevet ramt af andre bilister. Det har kostet alvorlige ulykker og flere dødsfald.

Når man som trafikant kører på Farøbroerne, kan man ikke umiddelbart se, at der bag betonautoværnet findes et nødfortov. Derfor falder det ikke naturligt for havarerede bilister at søge ind bag autoværnet til nødfortovet.

Både hos Sydsjællands og Lolland Falsters Politis vagtcentral og hos Dansk Autohjælp er det dog fast procedure at henvise trafikanter, der er havareret på Farøbroerne, til straks at forlade bilen og kravle i sikkerhed på nødfortovet bag autoværnet.

Men ikke alle havarerede bilister kontakter politi eller vejhjælp, når de kører i stykker. Og dermed er de i fare for at komme til skade, hvis bagfrakomnende biler overser dem og påkører dem på broerne, hvor der ikke er nødspor.

Foklketidende.dk spurgte for mere end to år siden Vejdirektoratets afdeling for Farøbroerne om muligheden for en skiltning, som kunne oplyse om nødfortovet.

Svaret har indtil nu været, at det både var dyrt og omstændeligt. Ikke mindst fordi Vejdirektoratet mener, at det for nogle, specielt gangbesværede, er svært at forcere det cirka 75 centimeter høje autoværn. Derfor overvejede man at konstruere en form for trapper over autoværnet.

- Når vi gør noget, skal vi gøre det rigtigt. Det vil tage lang tid at få lavet nogle analyser af, hvad der er den bedste løsning, sagde sagsansvarlig for Farøbroerne hos Vejdirektoratet, Hans-Aage Cordua, i september 2013.

Her to år efter har Vejdirektoratet dog opgivet at lave en trappeløsning, fordi det vil gøre autoværnet sårbart og miste selve værnsfunktionen, forklarer afdelingsleder i Vejdirektoratet Niels Højgaard Pedersen.

- Vi har nu besluttet, at vi hen over vinteren vil finde et design til skilte, som tydeligt viser, at der findes et nødfortov bag ved cementautoværnet.

Niels Højgaard Pedersen fortæller, at der i designfasen vil blive skelet til EU's tunneldirektiv, som ifølge afdelingslederen har nogle gode anvisninger på udformning af skilte.

Der vil i designet også tages hensyn til, at skiltene også skal kunne ses i mørke.

Skiltene forventes at blive monteret i april måned til næste år.

Læs også: Lang ventetid på nødfortovs-skiltning Klik her

Ved Guldborgsundtunnellen er der automatiske bomme, som kan fjernstyres fra politiets vagtcentral. Politiet kan via tv-overvågning følge trafikken på både Farøbroerne og i Guldborgsundtunnellen. Men kun ved tunnelen kan bommene fjernstyres og stoppe trafikken, så snart der observeres et uheld eller en havareret bil, hvis politiet skønner, at der er fare for at forværre situationen.
Det er en mere omstændelig opgave på Farøbroerne, hvor det er en gammeldags bom med håndsving.

  • Opsynsmand Morten rasmussen på et af Farøbroernes nødfortov. Arkivfoto Foto: Claus Hansen
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen