Skiltene i Spar Lollands filialer blev mandag formiddag pillet ned for at blive erstattet med skilte med den nye ejers navn.
Spar Lolland er fortid, og inden længe vil bankens navn også være forsvundet fra gadebilledet i de byer, hvor Spar Lolland indtil i fredags havde filialer.
Mandag formiddag begyndte arbejdet med at pille skiltene med den konkursramte banks navn ned fra filialernes facader. Når det er sket, bliver de erstattet med nye skilte med den nye ejer, Jyske Banks navn.
Spar Lolland blev grundlagt den 26. november 1870 under navnet Den lollandske Landbostands Sparekasse, men i fredags, den 25. januar 2013, var det slut, da banken gik konkurs og blev overtaget af Jyske Bank.
Lokalt havde Spar Lolland filialer i Dannemare, Horslunde, Maribo, Nakskov, Nykøbing, Rødby, Sakskøbing og Søllested.