Annonce
Indland

TERRORDØMT SPRINGER BYRET OVER I SAG OM ANERKENDELSE SOM AGENT

Ahmed Samsam vil have rettens ord for, at han var udsendt som agent for PET og FE, da han rejste til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat (IS) for snart et årti siden. Samsam ses her i retten i Madrid i 2018, hvor han blev dømt for at have tilsluttet sig IS på rejserne. Arkivfoto: Luca Piergiovanni/Ritzau Scanpix
Ahmed Samsam vil have PET og FE til at anerkende, at han arbejdede for dem. Retssag begynder ved landsretten.

En mand dømt i Spanien for terror vil have rettens ord for, at han arbejdede for danske efterretningstjenester som agent, da han for snart 10 år siden drog til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat.

Da sagen er særlig, springer den byretten over og indledes i stedet ved landretten som første instans. Det fortæller Erbil Kaya, der er advokat for terrordømte Ahmed Samsam.

På fredag er der et forberedende retsmøde i sagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er glædeligt, at der nu sker noget. Det er vi selvfølgelig glade og tilfredse med. Det er det, vi har ventet på, siden vi anlagde sagen i starten af december 2021, siger advokaten.

Begge parter - Erbil Kaya og Samsam på den ene side over for Kammeradvokaten og efterretningstjenesterne på den anden - mener, at sagen er principiel.

Retsmødet foregår telefonisk, og her skal advokater og Østre Landsret se på, hvor mange dage sagen skal føres over. Det er altså ikke den egentlige sag, der går i gang.

Men Erbil Kaya håber, at det på fredagens møde bliver klarlagt, hvornår sagen kan komme for landsretten. Helst ser han, at den kommer for hurtigst muligt. Dog tror han ikke, det sker i indeværende år.

- Det kunne selvfølgelig været dejligt, men med de berammelsestider, der er, ved jeg ikke, om det er realistisk. Men om ikke andet så i hvert fald i løbet af foråret, siger Erbil Kaya.

Skulle spionere

Ahmed Samsam, der i dag er 32 år, rejste til Syrien i 2013 og 2014 for at tilslutte sig Islamisk Stat. Selv har han forklaret, at han gjorde det på vegne af danske efterretningstjenester for at spionere for Danmark.

Det har Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET) ikke vedstået sig, og det førte ifølge Samsam til, at han ved en spansk domstol i 2018 fik en terrordom på otte år for at have tilsluttet sig den militante islamistiske gruppe. Han nægtede sig skyldig.

I 2020 blev han udleveret til Danmark, hvor han afsoner resten af sin straf.

Formålet med retssagen er for Ahmed Samsam og hans forsvarer at få efterretningstjenesterne til at indrømme, at Samsam var agent for dem. Og at han får en erstatning for den tid, han i så fald uretmæssigt har siddet i fængsel.

Tidligere er det beskrevet, at en del personer med mange stjerner på skuldrene er indkaldt til at vidne i sagen.

Det gælder blandt andre de øverste chefer i PET og FE samt en række chefredaktører fra nogle af landets største medier.

/ritzau/

  • SPAIN-DENMARK-JIHADIST-IS
    Ahmed Samsam vil have rettens ord for, at han var udsendt som agent for PET og FE, da han rejste til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat (IS) for snart et årti siden. Samsam ses her i retten i Madrid i 2018, hvor han blev dømt for at have tilsluttet sig IS på rejserne. Arkivfoto: Luca Piergiovanni/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dllefjelde-Musse

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand