Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er parat til at skrotte uddannelsesparathedsvurderingen.
Det siger han til DR.
Meldingen kommer, efter at en arbejdsgruppe anbefaler at droppe uddannelsesparathedsvurderingen. Den er en parathedsvurdering af folkeskoleelever, som skal videre på gymnasium eller erhvervsskole.
- Jeg synes jo, unge skal vurderes på det, de kan, og ikke på dem, de er, siger Tesfaye til DR.
Uddannelsesparathedsvurderingen kan erklære elever "ikkeparate". Den tager ikke kun udgangspunkt i elevers faglige formåen, men ligeledes af deres personlige og sociale færdigheder.
Ifølge ministeren skal det ikke handle om, hvorvidt eleven er personligt eller socialt klar. Det skal handle om det faglige, mener Tesfaye. Altså om eleven er dygtig nok i eksempelvis dansk eller matematik.
Tilbage i 2021 blev partierne i folkeskoleforligskredsen (S, V, DF, SF, R, K og LA) enige om en aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem. I den forbindelse skulle en arbejdsgruppe blandt andet se på en ny model for uddannelsesparathedsvurdering.
Processen omkring eleverne begynder i 8. klasse. Vurderingen skal ifølge Børne- og Undervisningsministeriet sikre, at de elever, som ikke er vurderet parate til den ønskede uddannelse fremover, blandt andet får støtte i 9. og eventuelt 10. klasse for at kunne blive vurderet parat.
Ifølge DR blev 6.896 elever, som søgte en ungdomsuddannelse i 2021, vurderet ikke-uddannelsesparate. Det svarer til 11 procent af samtlige ansøgere.
Af dem blev 1.930 ifølge DR vurderet ikke-uddannelsesparate grundet manglende sociale og personlige færdigheder.
Henrik Nevers, som er formand for Danske Gymnasier, har siddet med i arbejdsgruppen.
- Vi synes, det er rigtigt at gå den vej. Først og fremmest fordi vi ikke bryder os om signalværdien i at sige til unge mennesker, at de slet ikke er uddannelsesparate til noget.
- Vi skal sige til de unge mennesker, at selvfølgelig er der en plads et eller andet sted i uddannelsessystemet til alle unge mennesker, siger han til DR.