Da Ole K. Larsen til sankthansaften fik lov til at skyde bliden af, skrev han på sociale medier, at han håbede at ramme en vis bygning.
- Jo det var slagtehuset, jeg mente. Den er en skamplet for byen, og det har byrådet allerede givet udtryk for, fortæller han.
Sagen Kort:
- Nykøbings offentlige slagtehus blev bygget i 1912 på en nyopført del af havnen på Fejøgade.
- Det blev praktisk placeret på selve havnen, hvor det forarbejdede kød nemt kunne transporteres videre, og sammen med den nærliggende Markedshal (opført 1916) og Mælkekondenseringsfabrik (opført 1918) udgør bygningerne i følge Slots- og Kulturstyrelsen en kulturhistorisk helhed, som tilsammen fortæller om det 20. århundredes fødevareproduktion på havnen i Nykøbing F.
- Bygningerne er ejet af Guldborgsund Kommune og har indtil sidste år været lejet ud til et slagteri. Det er nu flyttet.
- Både Slagtehus og Markedshal er tegnet af arkitekt Carl Andersen. Begge bygninger er bevaringsværdige. På trods af sin nuværende stand, er slagtehuset vurderet som mere bevaringsværdig end Markedshallen.
- I høringssvar har Slots- og Kulturstyrelsen og Museum Lolland-Falster anbefalet at bevare Slagtehuset. Det samme har en gruppe borgere, der under navnet Kulturbase Sydhavnen har ønsket at bevare alle de historiske bygninger på den sydlige del af havnen.
- I en ny helhedsplan for Nykøbing F. Havn er det vedtaget af byrådet at bevare fem ud af seks af de historiske havnebygninger samt den store sukkerhal. Men ikke Slagtehuset.
Hvorfor vil du gerne jævne den bygning med jorden, når andre ser den som en perle i bygningskulturarven?
- Bevaring er en konkret vurdering fra gang til gang. Bygningen her er jo ikke fredet, vil jeg gerne lige minde om. Grundlæggende mener jeg ikke, man skal bevare noget, bare fordi det er gammelt. Jeg synes, vi har forholdt os politisk til det, og planen har været i høring. Det skal give mening i den overordnede plan. Jeg mener, det er fem-seks andre historiske bygninger, som vi bevarer. Så det er altså ikke fordi, det bliver historieløst dernede.
Lytter ikke
At en gruppe frivillige har fået udarbejdet et andet forslag, som man var klar til at søge fondspenge til, får ikke formand for Landdistrikter, Kultur- og Fritidsudvalget Ole K. Larsen til at ændre mening. Heller ikke selvom han gerne roser det frivillige initiativ i andre sammenhænge.
- Der skal også være en mening med det og et behov for det, når vi ser frem. Og jo, vi er da rigtig glade for de frivillige og indsatsen, mange frivilligt gør i vores kommune. Men derfor behøves man ikke at være enig med dem i den her sag.
Kræfterne, der vil bevare Slagtehuset, giver udtryk for, at hverken politikere eller embedsværk vil lytte til dem. Hvad er din reaktion på det?
- Jeg har modtaget og læst deres henvendelse, men afvist at mødes med dem. Jeg kan simpelthen ikke se meningen med det, når vi ser så forskelligt på det. Det vil være spild af både deres og min tid. Jeg synes bare ikke, den bygning fortjener det. Jeg står 100 procent bag den beslutning om helhedsplanen, som byrådet har stemt for. Fordi den netop tænker i helheden. Allerede før vi vedtog den, blev vi opfordret til ikke at lave om på den, selvom vi godt kunne forvente, at der ville komme de her reaktioner. Og den opfordring har jeg tænkt mig at lytte til. Ikke mindst fordi vi jo har tænkt os om med planen her. Så jeg går ikke en anden vej. Det kan måske godt tolkes som en affejning.
Ole K. LarsenJeg går ikke en anden vej. Det kan måske godt tolkes som en affejning.
Udgifter på driften
Hvis de kan finansiere istandsættelsen, og det eneste, I som kommune skal gøre, er at komme med en positiv tilkendegivelse, ændrer det så noget for dig?
- Nej, for der skal være et formål udover bevarelse, og jeg mener, at der allerede er taget højde for det formål, gruppen foreslår, andre steder i helhedsplanen. Og selvom de ville kunne redde og renovere bygningen, vil kommunen stadig komme til at få udgifter på driften. Hvorfor skulle vi det, når den ikke har et formål?
Lars Hvidtfeldt, som sidder i Realdanias bestyrelse, advarer mod projekter, som kommer oppefra og ned. Idéer, der ikke er født af offentligheden, får sjældent opbakning i befolkningen. Risikerer I ikke det med den her tilgang?
- Borgerinddragelse er i høj grad vigtigt. Men det har vi jo gjort for to år siden. Jeg mener ikke, at en gruppe kan udtale sig på andres vegne, og jeg oplever og hører også, at der ikke er et bredt ønske om at bevare det sted.