Annonce
Lolland

Ældreråd til kamp mod "tvangsdigitaliseringen"

Movia kører 450 buslinjer, 10 lokalbanestrækninger og fem Flextrafik-ordninger på Sjælland og Lolland-Falster. På Lolland er der en snes ruter, fra 711 til 791. Foto: Anders Knudsen

Vil have køreplanerne tilbage til busstoppestederne

LOLLAND - Vi går direkte til det fine maghogniskrivebord i København.

Det siger May-Brit Horst, der er formand for Ældrerådet i Lolland Kommune, der ved et møde 12. februar besluttede at skrive til Movias bestyrelse for at få køreplanerne ved busstoppestederne tilbage.

- Vi skriver en formel klage til Movias bestyrelse. Det er jo Movia, der kører busserne her på Lolland, så det er jo dem, der står for denne tvangsdigitalisering, siger May-Brit Horst.

"Tvangsdigitalisering" er et ord, Ældrerådet fandt på ved deres møde, hvor de besluttede at klage over, at køreplanerne er flyttet fra stoppestederne.

- Det er jo ikke alle her på Lolland, der har en smartphone. Mange har nok en mobiltelefon, men det er langt fra alle, der har en smartphone, siger May-Brit Horst, der også undrer sig over Movias begrundelse for at fjerne køreplanerne fra stoppestederne.

- Movia siger, de har opdaget, at vi ikke bruger køreplanerne. Hvordan har de opdaget det, spørger May-Brit Horst, der hverken tror på det eller på, at køreplanerne er overflødige.

Ved alle busstoppesteder er den trykte køreplan blevet erstattet af en digital app, der løbende kan oplyse om bussens eventuelle aktuelle forsinkelser.

- Men det hjælper jo ikke for alle dem, der ikke har en smartphone, siger Ældrerådets formand, der indrømmer, at hun selv ville være i problemer, hvis hendes bil gik i stykker.

- Jeg ville ikke ane, hvordan jeg kunne komme ud til min mekaniker, når jeg skulle hente den igen.

Fra Movia oplyser kommunikationsdirektør Camilla Struckmann, at selskabet godt er klar over, at nogle kunder ikke er trygge ved det digitale og foretrækker trykt information.

- Men vi giver nu passagererne den viden om driften, som vi selv har, så snart vi har den.

Ældrerådet vil sende en kopi af deres klage til "de københavnske maghogni-skriveborde" til Lolland Kommune og til borgmesteren i Vordingborg, Mikael Smed, der er med i Movias bestyrelse.

Movia kører 30 ruter på Lolland.

Movia har efterfølgende sendt nedenstående svar på kritikken:



I Movia har vi stor respekt for, at nogle kunder foretrækker trykt information. Det gør altid indtryk, når vi gennemfører forbedringer, som nogle af vores kunder oplever som en forringelse.

Når vi har erstattet de trykte køreplaner på bussernes stoppesteder med liveopdateret information, er det fordi, den liveopdaterede information er mere pålidelig end den trykte. Vi har fået installeret realtidssystemer i alle busser, der giver passagererne her og nu information om, hvornår bussen ankommer til stoppestedet – også hvis den bliver hængende i trafikken og bliver forsinket.

Vi er godt klar over, at nogle kunder ikke er trygge ved det digitale, og foretrækker den trykte information. Derfor kan man ringe DOTs kundecenter på 70 15 70 00 og få oplyst næste bus. Man kan også bede om at få tilsendt køreplaner til de busser, som man plejer at benytte. Så kan man have den trykte køreplan i tasken eller hængende hjemme på køleskabet. På DOTs hjemmeside (dinoffentligetransport.dk) kan man også printe køreplanerne døgnet rundt.

Vi giver nu passagererne den viden om driften, som vi selv har, så snart vi har den. Vi ved fra vores løbende kundeundersøgelser i DOT, at kunderne lægger stor vægt på at få trafikinformation, de kan stole på. De liveopdaterede oplysninger kan ses på rejseplanen.dk og dinoffentligetransport.dk, ligesom man kan få tilsendt de næste busafgange ved at sende en sms til 1250. Derudover er der ved en række centrale stoppesteder også digitale skærme, der tæller ned til næste bus.

I respekt for passagerer, der ikke er trygge ved det digitale, har vi så samtidig servicen om, at man kan ringe ind til DOTs kundecenter og tale med en medarbejder og få tilsendt en køreplan.

Vi er klar over, at det er en anden måde at få information på, end den trykte køreplan på stoppestederne. Men vi har bestræbt os på at sikre, at de kunder, der ønsker at orientere sig på tryk fortsat har mulighed for det.
Kommunikationsdirektør Camilla Struckmann.

May-Brit Horst opdagede, at der manglede køreplaner ved Movias stoppested i Østergade i Nakskov. Foto: Jan Knudsen
  • Movia kører 450 buslinjer, 10 lokalbanestrækninger og fem Flextrafik-ordninger på Sjælland og Lolland-Falster. På Lolland er der en snes ruter, fra 711 til 791. Foto: Anders Knudsen
  • May-Brit Horst opdagede, at der manglede køreplaner ved Movias stoppested i Østergade i Nakskov. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing