Annonce
Lolland

Alle 29 stemte ja til fusionen

Det udløste klapsalver, da aftenens dirigent, sognepræst Dan Månsson (til venstre), annoncerede resultatet af de fire afstemninger. Foto: Jan Knudsen

Der var fuld opbakning, da Rødby, Sædinge, Ringsebølle og Nebbelunde stemte om et fælles menighedsråd.

RØDBY Når der til efteråret er menighedsrådsvalg, bliver der et menighedsråd mindre at stemme til på Lolland. På et møde i Willers Gård i Rødby i aftes blev det nemlig besluttet, at Nebbelunde-Sædinge Menighedsråd og Rødby-Ringsebølle Menighedsråd med virkning fra valget nedlægges og erstattes af et fælles.

De fire sogne udgør i forvejen ét pastorat og samarbejder på en lang række områder, og derfor var anbefalingen til de fremmødte da også klar.

- Det hele vil blive rigtig meget nemmere, hvis vi er ét menighedsråd, sagde formand for Rødby-Ringsebølle Menighedsråd Arne O. Andersen i sit oplæg og fortalte, at de to menighedsråd var enige om indstillingen.

De er da også sammen nået frem til, at det nye menighedsråd - udover de to præster, der er fødte medlemmer - skal have ni medlemmer: fire fra Rødby og i alt fem fra de tre små sogne.

Dermed får de små sogne faktisk lidt mere indflydelse, end antallet af deres folkekirkemedlemmer egentlig berettiger til, påpegede han.

- Men ellers ville Rødby bestemme det hele, og det kan I jo ikke have ude i Nebbelunde og Sædinge, sagde han med et glimt i øjet.

Hvert af de fire sogne skulle stemme for sig. Foto: Jan Knudsen

Hvad med Rødbyhavn?

Og anbefalingen fra menighedsrådene mødte bred opbakning. Blandt andet fra Lene Skotte fra Rødby.

- Jeg så det i avisen, og så blev jeg så glad, for det er så dejligt, når vi kan gøre noget fælles, sagde hun og takkede menighedsrådene.

Gurli Hemmingsen fra Rødby udtrykte også opbakningen til fusionsplanen og spurgte, hvorfor Rødbyhavn ikke kommer med i samme ombæring.

- Det er, fordi det er noget, Rødbyhavn bestemmer, forklarede Arne O. Andersen og tilføjede, at der dog er indledt et samarbejde om et fælles kirkeblad - som han benyttede lejligheden til at fortælle mere om.

- Vi ved godt, det er lidt gnidret, men vi har en plan, sagde han og fortalte, at han håber på, at der i det nye sognehus kan komme en ny farveprinter i A3-format, så der kan printes et nyt, og større blad, der bliver mere læsevenligt.

Hvert af de fire sogne skulle stemme for sig. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal af med præstegård

Michael Thage, der er næstformand i Nebbelunde-Sædinge Menighedsråd, bemærkede, at en sammenlægning kan frigive kræfter og giver mulighed for at bruge pengene mere effektivt:

- Der vil være udgifter, vi slipper af med, så vi får et endnu bedre budget og kan tilgodese endnu flere arrangementer. Vi skal nok af med Nebbelunde Præstegård, sagde han og tilføjede, at aktiviteterne fra sognegården kan rykke til det nye sognehus i Rødby, og at brugerne forhåbentlig vil følge med.

Den melding bakkede Arne O. Andersen op om.

- Vi vil hellere lave møder og aktiviteter for sognets folk end for os selv, sagde han og bemærkede, at der har været forskel på aktivitetsniveauet i sognene - ikke mindst fordi formand Birthe Måhr har trukket et stort læs.

- Det er i Nebbelunde-Sædinge, tingene er sket. Af gode grunde, jeg ikke synes, vi skal diskutere i aften, har det været lidt dødt i Rødby. Men sammenlægningen må ikke føre til skade for de aktiviteter, der har været i Nebbelunde. De skal følge med. Det er meningen at få mere liv, ikke mindre, fastslog han.

Hvert af de fire sogne skulle stemme for sig. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Fire slags stemmesedler

Så var det tid til at stemme - hvert af de fire sogne for sig og på stemmesedler med forskellige farver. Så mens 13 folk fra Rødby og de fem fra Nebbelunde samledes i hver deres ende af det store lokale i Willers Gård, gik de fem Ringesebølle-folk i entréen, mens de seks fra Sædinge fik køkkenet at stemme i.

Og klokken 20.17 kunne aftenens dirigent, sognepræst Dan Månsson, annoncere, at alle 29 havde skrevet "ja" på stemmesedlerne. Et resultat, der udløste klapsalver, og som han roste.

- Som en, der kommer udefra og kun har været her i få måneder, tænker jeg, at I har gjort en klog beslutning. Og jeg tror, at det, der er lagt til rette med et sognehus som et fælles sted, der kan samle folk, kan blive rigtig godt, sagde han og tilføjede, at det kommende fælles menighedsråd, der tiltræder første søndag i advent, allerede i år vil spare 10 møder:

- Så der er allerede blevet frigivet en masse aftener, til at man kan lave spændende ting. Det lover rigtig godt.

Og som den sidste fik Birthe Måhr ordet:

- Vi skal have nogle arrangementer til Rødby. Vi fra Nebbelunde-Sædinge gør alt for, at det her går godt. Men det kræver nogle hænder. Så vi ser frem til, at der kommer nogle og bærer lidt ved til bålet. Og så håber jeg på et rigtig godt samarbejde.

Hvert af de fire sogne skulle stemme for sig. Foto: Jan Knudsen
Hvert af de fire sogne skulle stemme for sig. Foto: Jan Knudsen
Hvert af de fire sogne skulle stemme for sig. Foto: Jan Knudsen
Hvert af de fire sogne skulle stemme for sig. Foto: Jan Knudsen
Hvert af de fire sogne skulle stemme for sig. Foto: Jan Knudsen
  • Det udløste klapsalver, da aftenens dirigent, sognepræst Dan Månsson (til venstre), annoncerede resultatet af de fire afstemninger. Foto: Jan Knudsen
  • Hvert af de fire sogne skulle stemme for sig. Foto: Jan Knudsen
  • Hvert af de fire sogne skulle stemme for sig. Foto: Jan Knudsen
  • Hvert af de fire sogne skulle stemme for sig. Foto: Jan Knudsen
  • Hvert af de fire sogne skulle stemme for sig. Foto: Jan Knudsen
  • Hvert af de fire sogne skulle stemme for sig. Foto: Jan Knudsen
  • Hvert af de fire sogne skulle stemme for sig. Foto: Jan Knudsen
  • Hvert af de fire sogne skulle stemme for sig. Foto: Jan Knudsen
  • Hvert af de fire sogne skulle stemme for sig. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Annonce
Annonce
Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Annonce
Annonce
112

Se video: Voldsom brand i havn i nat - tre både udbrændt

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

20-årig mand er død efter soloulykke

Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Guldborgsund

18-årige Mie blev tabt i psykiatrien: Det blev enden på hendes liv

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland