Annonce
Lolland

BAGERJOMFRU BLEV VINSOMMELIER

Isabell Kira Larsen startede i et ungdomsjob på Café Vin&Brød i Maribo, da denne åbnede for tre år siden. Det job har ført til en uddannelse til sommelier, og hun er ved at tage en uddannelse i erhvervsret og erhvervsøkonomi på CBS. Foto: Birgitta Andersen
For 22-årige Isabell Kira Larsen har et fritidsjob som bagerjomfru hos Café Vin&Brød ført til flere uddannelser og et mål i livet. Lørdag stod hun for sin første vinsmagning som sommelier.

MARIBO: Lørdag blev smagsløgene sat på prøve på Café Vin&Brød i Maribo. 22-årige Isabell Kira Larsen skulle for første gang siden sin uddannelse til sommelier stå for en vinsmagning, og det var der blevet tænkt meget over.

- Jeg kan bedst lide, at folk får noget inspiration med hjem. Så det her kommer til at handle om, hvilken mad vinen passer bedst til. Det er også det, jeg selv synes er mest spændende i faget, fortæller den unge sommelier, som havde besluttet sig for at udfordre gæsternes opfattelse af vin lidt.

- Der er eksempelvis mange, der drikker rødvin til ost. Men det er ikke det match, jeg ville vælge. Man skal ikke have en vin, der overdøver osten. Det synes jeg, at rødvin gør. Så jeg har valgt en sød og syrlig riesling til en fed ost. Det er et lidt anderledes valg. Men jeg forklarer folk, hvorfor jeg har gjort det, siger hun med et afvæbnende smil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den unge sommelier havde også hevet en nostalgisk klassiker frem som tilbehør til tapasbrættets oste.

- De får madeira. Jeg synes, det er synd, at den er gået i glemmebogen. Den har sødme, syre og høj alkohol, der renser ganen og passer godt til ost, siger hun.

Fik muligheden

For to år siden, da Vin&Brød åbnede, lå det ikke lige i kortene, at Isabell skulle være sommelier. Gymnasieeleven begyndte på cafeen i et fritidsjob som bagerjomfru og tjener.

Men indehaver Ebbe Frahm så muligheder i den unge pige, der beredvilligt trådte til i de perioder, hvor caféen manglede en leder.

- Jeg sagde til Ebbe, at jeg kunne egentlig godt tænke mig at lære mere om det der vin, og så tilbød han, at jeg kunne få en uddannelse til sommelier. Det har betydet rigtig meget, at han har troet på mig og satset på mig, fortæller hun.

Det her sted har virkelig vist mig en vej, der giver rigtig god mening.

Isabell Kira Larsen, sommelier på Café Vin&Brød og studerende på CBS

- Før det vidste jeg slet ikke, hvad jeg skulle. Vi unge har så mange valg. Men det her sted har virkelig vist mig en vej, der giver rigtig god mening, siger Isabell, der også føler, hun har mere med i rygsækken end sine medstuderende, der ikke har meget praktisk erfaring.

- Jeg ved for eksempel, hvad moms er, for det har jeg jo selv siddet og lavet.

Ansættelsen på caféen har også betydet, at Isabell nu ved, hvad hun vil. Sidste sommer begyndte hun på en uddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervsret på CBS (Copenhagen Business School, red.). Men selv om skolen ligger i København, har hun slet ikke sluppet cafeen på Lolland.

- Jeg arbejder her så bare på deltid, så jeg kan studere ved siden af. Jeg har det rigtig godt med at lave noget og være i gang, siger Isabell, der stadig bor i Maribo.

På uddannelsen til sommelier har Isabell Kira Larsen lært alt om fadlagring, årgange og noter. Men den store interesse ligger inden for samspillet med mad. Isabells eget yndlings-vin er barbera-vine fra italienske Piedmonte. Men de stod ikke på menuen lørdag. Foto: Birgitta Andersen

Vinsmagningen lørdag blev en stor succes, og derfor planlægger Isabell flere arrangementer i samme stil, og hun arbejder sammen med køkkenets leder Louise om en menu, hvor maden er planlagt efter vinen. Hun planlægger derimod ikke at rykke teltpælene til hovedstaden.

- Jeg tror aldrig, jeg flytter fra Lolland. Der er alt for stressende i København. Og jeg får også svært ved at slippe cafeen. Det er jo her, jeg er startet.

  • 19MARfoerstevinsmagning1
    Isabell Kira Larsen startede i et ungdomsjob på Café Vin&Brød i Maribo, da denne åbnede for tre år siden. Det job har ført til en uddannelse til sommelier, og hun er ved at tage en uddannelse i erhvervsret og erhvervsøkonomi på CBS. Foto: Birgitta Andersen
  • 19MARfoerstevinsmagning3
    På uddannelsen til sommelier har Isabell Kira Larsen lært alt om fadlagring, årgange og noter. Men den store interesse ligger inden for samspillet med mad. Isabells eget yndlings-vin er barbera-vine fra italienske Piedmonte. Men de stod ikke på menuen lørdag. Foto: Birgitta Andersen
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t