Et skur med pap udbrændte efter en mulig påsat brand.
Omkring klokken 2 natten til lørdag måtte brandvæsenet rykke ud til en brand ved SuperBrugsen i Rødby.
Her var det skur, hvor alt forretningens pap bliver lagt ud, begyndt at brænde. Ilden havde godt fat, og på en halv times tid var skuret udbrændt. Det stod slet ikke til at redde.
Indsatsleder Finn Antonisen vil ikke udelukke, at branden kan være påsat. Rødby har været præget af en del uro på det seneste, og et skur ved kommunekontoret er blevet brændt af.