Annonce
Lolland

Dømt for voldeligt røveri: Røvere krævede penge ind

To mænd er blevet dømt for et røveri. Foto: Anders Knudsen

To mænd er dømt for røveri - den ene skal i fængsel, den anden formentlig i psykiatrisk behandling.

MARIBO Da en beboer i en lejlighed i Østre Park i Maribo klokken fem om morgenen en dag i oktober 2019 åbnede sin dør, blev han overfaldet af to personer - en, han kendte, og en, han ikke kendte.

De sparkede ham i brystet, så han faldt, hvorefter de trængte ind i lejligheden og slog ham adskillige gange i hovedet, mens de råbte, at han skyldte dem penge.

De tvang ham derfor til at udlevere et hævekort og koden, men da de ikke troede på, at han havde oplyst den rigtige kode, blev han også slået og sparket adskillige gange.

Til sidst fik beboeren fat i en hammer, som han slog de to overfaldsmænd med, indtil de flygtede fra lejligheden og undervejs tabte hævekortet.

Erkendte spark

Det halvandet år gamle røveri har nu ført til en retssag mod de to overfaldsmænd - den 33-årige Henrik Morten Moeskær og en 22-årig - der nægtede sig skyldige.

De erkendte dog at have været i lejligheden, og Henrik Moeskær erkendte også at have sparket beboeren i brystet.

Retten fandt dem dog skyldige i den omfattende voldsudøvelse, blandt andet fordi beboerens forklaring blev understøttet af en rapport fra skadestuen, som han var taget til umiddelbart efter overfaldet.

En nabo, der havde tilkaldt en ambulance, understøttede også forklaringen.

Dommen fastsatte straffen til 33-årige Henrik Moeskør på et år og tre måneders fængsel.

Den 22-årige blev også fundet skyldig i tre andre forhold. Det første, som han erkendte, var, at han i forbindelse med røveriet var i besiddelse af en foldekniv og en kniv med en klinge på over 12 centimeter.

Det andet, som han også erkendte, var, at han på et botilbud i Svinninge havde truet en medarbejder.

Og endelig var der et bedrageriforhold, som handlede om, at han havde sat en højttaler til salg i Den Blå Avis og fået 2.639 kroner uden at levere højttaleren til køberen.

Den 22-årige forklarede, at han forud for bedragerisagen havde udleveret sit NemID og hævekort til nogle personer, der lovede ham 50.000 kroner for det.

Det kunne derfor ikke bevises, at han selv havde udført bedrageriet, men han medvirkede og må have vidst, at hans NemID kunne blive brugt til bedrageri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilsyn af kommunen

Han blev dog ikke idømt en fængselsstraf, men skal undergive sig tilsyn af kommunen, der vil kunne bestemme, at han skal anbringes på en institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

På lignende vis kan myndighederne også bestemme, at han skal have psykiatrisk behandling.

Han fik i øvrigt konfiskeret knivene og blev dømt til at betale erstatning til køberen af højttaleren.

De to dømte skal også betale sagens omkostninger.

  • To mænd er blevet dømt for et røveri. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing