Annonce
Lolland

Efterslæb får tandpleje til at indføre speeddage

På speeddagene vil flere børn blive indkaldt til den samme tid. Det sker for at sikre, at der ikke opstår pauser, hvor der ikke pågår undersøgelser, hvis nogle af børnene bliver væk, fortæller Lotte Christensen. Foto: Jan Knudsen/arkiv

- For nogle børn og unge er det nu op til to og et halvt år siden, de sidst var til tandlæge, oplyser sektorchef for Børn, Unge og Familie.

LOLLAND Der er opstået et efterslæb i den kommunale børnetandpleje, som kan ende med at få alvorlige konsekvenser for tandsundheden for kommunens 0-18-årige. For nogle børn og unge er det nemlig nu op til to og et halvt år siden, de sidst var indkaldt til undersøgelse hos børnetandlægen - og det uanset at det maksimale tidsinterval mellem kontroller i Lolland Kommune skal være halvandet år.

Det får nu børnetandplejen til at indføre såkaldte speeddage for at komme puklen til livs, oplyser sektorchefen for Børn, Unge og Familie i Lolland Kommune.

- Vi laver nu nogle speeddage, hvor vi indkalder så mange som muligt til undersøgelse for at se, hvordan det går med børnenes tænder, siger sektorchef Lotte Christensen.

To pukler

Lotte Christensen forklarer, at efterslæbet er opstået ad to omgange. Første gang var, da de to tandklinikker i Nakskov og Maribo på grund af corono-restriktioner i foråret lukkede ned i syv uger for alt andet end det akutte. Det vil sige lukkede ned for kontrolundersøgelser og behandlinger.

- Det har vi faktisk fået indhentet, siger hun.

Anden gang var, da tandklinikkerne efter sommerferien startede på fuld drift, men med påbud om at hjemsende medarbejdere ved sygdom. Der måtte der prioriteres, så det akutte igen kom forud for det planlagte.

- Det er derfor de udskudte undersøgelser og behandlinger fra efteråret, vi nu skal have indhentet, siger hun.

Uanset om puklen kommer fra forårets eller efterårets coronaudfordringer, ændrer det ikke ved, at efterslæbet er et faktum. Det fremgår også af kommunens hjemmeside, hvor der står: "I øjeblikket kan der forekomme ventetid på grund af covid-19".

Eller af sedlen på væggen i venteværelset i tandklinikken i Sundhedscenter Nakskov, hvor der står: "Som alle ved, er der lang ventetid hos tandlægerne. Så vær sød at hjælpe os. Ring afbud hvis I ikke kan komme. Tak".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indebærer risiko

For kommunens børn og unge indebærer overskridelsen af det maksimale tidsinterval på halvandet år en risiko for tandsundheden. Det fremgik allerede af sagsfremstillingen i 2019, hvor børne- og skoleudvalget blev forelagt et spareforslag til budget 2020, som gik ud på at øge tidsintervallet mellem indkaldelser fra halvandet til to år. Det vil sige strække intervallet til det yderste af anbefalingerne i "Nationale kliniske retningslinjer for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen".

Det blev stærkt frarådet og fravalgt. Ikke mindst fordi tandsundheden i forvejen er dårligere end i resten af landet.

Nu er nogle af kommunens børn og unge så alligevel endt med noget, der er endda værre. Præcis hvor mange børn og unge det drejer sig om, kan sektorchefen ikke oplyse. Kun at det for nogle børn og unge nu er op til to og et halvt år siden, de sidst var til tandlæge.

- Heldigvis har vores tandlæger hovedet med på arbejde, så de ved godt, hvilke patienter der har mest behov, siger Lotte Christensen.

Med det mener hun, at indsatsen er blevet prioriteret efter behov. Men pointen med maksimale tidsintervaller i tandplejen er netop, at meget kan nå at ske i en lille barnemund over tid. Med et efterslæb på kontrolundersøgelser vil tandlægerne derfor få tiltagende svært ved at vide, hvor behovet er størst.

Sektorchefen sætter ikke desto mindre sin lid til, at den akutte indsats har taget fra - og til håbet.

- Jeg håber, at vi er status quo på tandsundheden, men der vil altid være en risiko, når der går længere tid mellem undersøgelserne.

  • På speeddagene vil flere børn blive indkaldt til den samme tid. Det sker for at sikre, at der ikke opstår pauser, hvor der ikke pågår undersøgelser, hvis nogle af børnene bliver væk, fortæller Lotte Christensen. Foto: Jan Knudsen/arkiv
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er markedspladsen åben

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen