De strejkende gymnasieelever i Maribo slipper for fravær, men mister to dages undervisning.
Eleverne på Maribo Gymnasium står ikke alene i deres protester mod nedskæringer på uddannelsesinstitutionen.
Fra lærerne har de modtaget en støtteerklæring, mens rektor Henning Aggerholm nok har opfordret dem til at genoptage undervisningen, men samtidig glæder sig over, at eleverne viser, at de tør være aktive samfundsborgere.
I forbindelse med de seneste to dages blokade mod gymnasiet ser det ud til at eleverne slipper billigt.
- De mister to dages undervisning og dermed muligheden for at lære noget, men deres undervisere har været blokeret inde på lærerværelset og har derfor ikke været i stand til at notere fravær, forklarer Henning Aggerholm.
Læs mere i Folketidende i dag.