Annonce
Lolland

Et kæmpe hit at sove i shelter

Bo Rasmussen er ved at sætte skilte op på de to nye sheltere ved Hirbosøerne. Igen i år kommer flere nye shelterpladser til på Lolland-Falster, og der er allerede godt gang i bookingerne. Foto: Claus Hansen

Hirbosøerne har fået shelterplads og er klar til sommerens turister.

RØDBYHAVN Turister med hang til lystfiskeri og overnatning næsten på naturens betingelser kan nu rykke ind ved Hirbosøerne i Rødbyhavn. Her er to nye sheltere blevet opstillet gennem Naturlandet Lolland-Falster, og når man booker en overnatning, kan man også med det samme købe et dagskort til fiskeri i den smukke sø.

Shelterpladsen er den seneste, der er kommet til på Lolland-Falster, men der bliver hele tiden etableret nye pladser, og fælles for rigtig mange af dem er, at de kan bookes online.

- Vi har oplevet en kæmpe efterspørgsel på at booke en shelterplads i forvejen, så folk ved, at der er reserveret plads, fortæller projektleder Bo Rasmussen fra Naturlandet Lolland-Falster.

Sidste år gik man i gang med online-bookingen, og idéen er, at de foreninger, som passer shelterpladserne, får del i indtægterne fra udlejningen. På den måde kan mange af Lolland-Falsters små foreninger skabe lidt ekstra økonomi til foreningskassen. Det er noget, som eksempelvis mange af de små havne nyder godt af.

Ved Hirbosøerne er det den lokale sportsfiskerforening, som står for at passe pladsen, og de kan se frem til en shelterplads med plads til bål, salg af brænde og eget multtoilet, når pladsen står helt færdig. Toilettet forventes dog først at kunne tages i brug 1. juni.

Det er ikke kun Naturlandet Lolland-Falsters shelterpladser, man kan finde online. Alle, der har en shelter i baghaven, som de gerne vil udleje til turister, kan få lov at komme med på listen.

- Man bestemmer selv, hvor stor service man vil tilbyde. Nogle steder kan man eksempelvis tilkøbe morgenmad, der kan være wi-fi eller helt andre tilbud, som man kan vælge, når man booker sin shelterplads, fortæller Bo Rasmussen.

Erfaringen fra sidste år viser, at langt de fleste blot booker en enkelt nat i hver shelter, så går turen videre til et andet sted i lokalområdet - men ønsker man at blive længere, og er der plads, kan man sagtens booke overnatning flere dage i træk.

Naturlandet Lolland-Falster har også lavet samarbejde med fire campingpladser, to på Lolland og to på Falster, som i denne sæson vil tilbyde overnatning i sheltere. Her vil prisen dog være højere end på de små pladser, da campingpladserne har flere tilbud med i prisen til sine gæster.

Ved Hirbosøerne kommer også et multtoilet. Der er gjort klar, men selve toilettet er endnu ikke sat op. Det vil dog ske snart, fortæller Bo Rasmussen. Foto: Claus Hansen
Sidste år var det Errindlev, der fik shelterplads med plads til bål og hygge for turisterne. Naturlandet Lolland-Falster har sikret, at der er masser af sheltere til rådighed i hele landsdelen, og de kan alle bookes online. Foto: Jan Knudsen
  • Bo Rasmussen er ved at sætte skilte op på de to nye sheltere ved Hirbosøerne. Igen i år kommer flere nye shelterpladser til på Lolland-Falster, og der er allerede godt gang i bookingerne. Foto: Claus Hansen
  • Ved Hirbosøerne kommer også et multtoilet. Der er gjort klar, men selve toilettet er endnu ikke sat op. Det vil dog ske snart, fortæller Bo Rasmussen. Foto: Claus Hansen
  • Sidste år var det Errindlev, der fik shelterplads med plads til bål og hygge for turisterne. Naturlandet Lolland-Falster har sikret, at der er masser af sheltere til rådighed i hele landsdelen, og de kan alle bookes online. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland