Annonce
Lolland

Et tilløbsstykke da Nota åbnede ind til rådhuset

En stor menneskemængde havde samlet sig på Axeltorv, da Nota bød på åbent hus og en grillpølse. Foto: Jan Knudsen

BILLEDSERIE: Folk stormede til for at se Nakskovs nye statslige arbejdsplads.

NAKSKOV Vejret var rigtigt elendigt, idet regnen stod ned i stænger.

Men det forhindrede ikke et meget stort antal nakskovitter i at tage imod tilbuddet om at se, hvordan statsinstitutionen Nota har fået indrettet sig i det gamle rådhus på Axeltorv. Så der opstod en rigtig lang kø ved indgangen til rådhuset, hvor nakskovitterne blev lukket ind i hold af 15 til en rundvisning.

Og der lød mange rosende ord fra gæsterne til, hvor fint lokalerne var sat i stand. Lokaler, som mange af gæsterne kendte så godt, idet mange tidligere ansatte ved Nakskov og Lolland Kommune naturligt nok mødte op for at gense rådhuset.

Ude på Axeltorv var der i dagens anledning stillet telte op, så de fleste kunne stå i tørvejr, mens de hørte på velkomsttaler, og i den store forsamling var Notas 50 første ansatte på rådhuset let genkendelige i sorte kasketter med Notas logo.

Direktør Michael Wright var først til at tage ordet, og han åbnede med at takke håndværkerne for godt og gedigent udført arbejde over næsten et år i det tidligere rådhus.

Foto: Jan Knudsen

Fortrinligt samarbejde

Wright havde også en meget varm tak til Lolland Kommune for fortrinligt godt samarbejde i hele perioden over mere end halvandet år, som udflytningen fra København har taget.

- Der gik ikke mere end et par minutter efter, at det var meldt ud, at Nota skulle flytte til Nakskov, før jeg havde borgmester Holger Schou Rasmusen i røret til en samtale, sagde Michael Wright.

Der gik heller ikke mere end et par dage, før han stod inde hos Nota og fortalte om Nakskov og Lolland.

Der var også roser til kommunaldirektør Thomas Knudsen, der hurtigt og smidigt kunne løse små problemer hen ad vejen

- Jeg har arbejdet under fem ministerier og er vant til at blive bedt om at sende en mail, hvis man har et kort praktisk spørgsmål, fortalte Nota-direktøren.

Sådan er det ikke i Lolland Kommune. Der får man et hurtigt og kontant svar, og samarbejdet har været præget af pragmatisme og praktisk sans.

Direktøren havde også ros til Nakskov Handel & Erhverv, der straks havde henvendt sig og tilbudt hjælp, da det åbne hus på Axeltorv blev annonceret og hjalp med telte og andre praktiske foranstaltninger.

Der var tak til Meny, der havde leveret 1.000 grillpølser til dagen, og det lokale Juuls Bryggeri, der leverede de våde varer til arrangementet.

En stor menneskemængde have samlet sig på Axeltorv, da Michael Wright og borgmester Holger Schou Rasmussen holdt taler foran rådhuset. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ind i lokalsamfundet

Endeligt roste Michael Wright sine medarbejdere, der havde taget flytningen til Nakskov i stiv arm, så det faktisk er lykkedes at få virksomheden til at køre helt upåvirket af strabadserne med udflytninger.

Han understregede, at Nota er hele Danmarks bibliotek, men nu er en del af Nakskov og Lolland. Det vil man blandt andet leve op til ved at melde sig ind i Nakskov Handel & Erhverv som en del af byens erhvervsliv.

Han havde et godt eksempel på, hvordan han og hans medarbejdere havde følt sig velkomne i byen:

- Da jeg forleden var nede i boghandelen i Nakskov og bestille en bog, blev jeg bedt om at opgive mit navn. Straks gav boghandleren hånden og sagde velkommen til byen. Sådan er man aldrig blevet mødt på Østerbro, hvor man går fuldstændigt anonymt omkring, og ingen ved, hvad Nota er. Her er man rigtigt godt modtaget.

Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Varme klapsalver

Og Michael Wright, der aldrig nogensinde har talt negativt om udflytningen fra København til Nakskov, blev mødt af meget store, varme klapsalver på Axeltorv.

Også borgmester Holger Schou Rasmussen var glad, selvom han var lige ved at fortryde salget af rådhuset, da han så, hvor flot det var blevet istandsat.

- Vi er glade for, at der nu er pustet liv i to ikoniske bygninger i Nakskov, rådhuset og den hvide bygning på Skibsværftsvej.

- Vi ved, det er forbundet med udfordringer, at en arbejdsplads flytter 180 kilometer sagde borgmesteren, der roste Notas ansatte for gå-på-mod.

Og så blev folk lukket ind i hold for at se, hvordan rådhuset er blevet indrettet.

Her fik de blandt andet at vide, at Nota har besluttet, at man kan blive ved med at modtage årets studenter i byrådssalen, som det har været en tradition igennem mange år.

Der er også planer om, at Nota til sommer vil vise film på Axeltorv.

Og så kunne de se, at istandsættelsen havde været tro mod bygningens 150 år gamle historie, selvom kontorlandskabet er blevet lysere med glasdøre.

De første 50 ansatte har taget deres nye arbejdspladser i brug fra i mandags, og produktionen er kommet i gang som planlagt.

Klik på billedet herover for at se flere billeder.

Borgmester Holger Schou Rasmussen overrækker nøglen til rådhuset til Michael Wright. Foto: Jan Knudsen
Nakskovitter stod i kø i timevis for at komme med på en rundvisning i det gamle rådhus, hvor man kunne konstatere, at den gamle rådhussal var velbevaret. Foto: Jan Knudsen
Glasdørene ind til kontorene er forsynet med prikker, og i det midterste lyse felt står der faktisk Nota med punktskrift. Foto: Jan Knudsen
Gæsterne fik et blik ind i produktionen. I forgrunden stabler af cd'er, som Nota er begyndt at producere i Nakskov. Foto: Jan Knudsen
Nota er et bibliotek, og det kan man godt fornemme i kontormiljøet. Her i det gamle borgmesterkontor. Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
  • En stor menneskemængde havde samlet sig på Axeltorv, da Nota bød på åbent hus og en grillpølse. Foto: Jan Knudsen
  • Foto: Jan Knudsen
  • En stor menneskemængde have samlet sig på Axeltorv, da Michael Wright og borgmester Holger Schou Rasmussen holdt taler foran rådhuset. Foto: Jan Knudsen
  • Foto: Jan Knudsen
  • Borgmester Holger Schou Rasmussen overrækker nøglen til rådhuset til Michael Wright. Foto: Jan Knudsen
  • Nakskovitter stod i kø i timevis for at komme med på en rundvisning i det gamle rådhus, hvor man kunne konstatere, at den gamle rådhussal var velbevaret. Foto: Jan Knudsen
  • Glasdørene ind til kontorene er forsynet med prikker, og i det midterste lyse felt står der faktisk Nota med punktskrift. Foto: Jan Knudsen
  • Gæsterne fik et blik ind i produktionen. I forgrunden stabler af cd'er, som Nota er begyndt at producere i Nakskov. Foto: Jan Knudsen
  • Nota er et bibliotek, og det kan man godt fornemme i kontormiljøet. Her i det gamle borgmesterkontor. Foto: Jan Knudsen
  • Foto: Jan Knudsen
  • Foto: Jan Knudsen
  • Foto: Jan Knudsen
  • Foto: Jan Knudsen
  • Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing