Annonce
Lolland

Fibernet er godt på vej

Kortet her gør status over Fibias arbejde med at tilbyde fibernet til andelshaverne på Lolland-Falster. I øjeblikket har man nået 80 procent af det planlagte gravearbejde på Nordvestlolland. Foto: Fibia

- Vi forventer, at alle er tilsluttet ved udgangen af juni, fortæller afdelingsleder Martin C. Ladefoged fra Fibias afdeling for kapacitet & planlægning.

VESTLOLLAND Gravemaskiner og tromler med kabler har længe været det synlige tegn på, at fibernettet bliver udbredt på Lolland-Falster. Alene i løbet af de seneste to år er 12.000 husstande og virksomheder på Lolland-Falster blevet koblet på.

I øjeblikket er Fibia i gang med projektet "Tårs og omegn", som dækker en stor del af det nordvestlige Lolland med omkring 5.000 kunder i byer som Sandby, Utterslev, Horslunde og Birket.

I disse dage er det i området omkring Bønnet og Magletving, der bliver gravet, og status for det samlede "Tårs og omegn"-projekt er, at 80 procent af gravearbejdet er gennemført, og at de kunder, der har tilmeldt sig, løbende kobles på.

- Vi forventer, at alle er tilsluttet ved udgangen af juni, fortæller afdelingsleder Martin C. Ladefoged fra Fibias afdeling for kapacitet & planlægning.

Samme melding gælder i øvrigt for området "Maribo", hvor udrulningen også er i gang i øjeblikket. Og det er ikke nogen lille sag af grave de mange kabler ned.

- I 2020 gravede vi fibernet i jorden svarende til distancen mellem Lolland og Paris - altså mere end 1.200 kilometer jord, der blev gravet op og lagt tilbage igen. Hvis man har prøvet at grave op til en ny hæk eller nedgrave en trampolin, så har man en idé om, hvor ambitiøs vores fiberudrulning er, siger Martin C. Ladefoged.

Frist om tre uger

Et af de næste store områder, Fibia har kig på, kaldes for "Søllested". Det dækker i grove træk den resterende del af Vestlolland med byer som Langø, Vestenskov, Tillitze, Dannemare og Søllested - men ikke Nakskov. Den vestollandske hovedby er ikke omfattet af Fibias planer, da Nakskov ikke får elektricitet fra Andel, men fra Nakskov Elnet.

På hjemmesiden fibia.dk/midtlolland, hvor man kan melde sig til, kan man se et detaljeret kort over de husstande, der er omfattet af tilbuddet. Og i øjeblikket er interessen blandt borgerne ved at blive undersøgt.

Fibia har sat som mål, at mindst 20 procent af husstandene - det svarer til 1.090 - skal takke ja til at få fibernet. Fristen for at melde sig til er 14. februar, og fredag eftermiddag var der med 592 tilmeldte et godt stykke vej endnu.

Som det fremgår af kortet her på siden, er Fibia på lignende vis ved at undersøge interessen på Nordvestfalster, og her er det netop konstateret, at interessen er stor nok til, at projektet vil blive sat i gang.

- Coronaen har skubbet på en i forvejen høj efterspørgsel, vurderer Martin C. Ladefoged med henvisning til, at mange i øjeblikket arbejder hjemmefra og derfor har fået et større behov for god adgang til internettet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inden 2023

Arbejdet med at udbrede fibernetforbindelserne udspringer af, at Andel, der ejer Fibia og tidligere hed Seas-NVE, har besluttet, at alle andelshavere i Andel inden udgangen af 2023 skal tilbydes en stabil og hurtig bredbåndsforbindelse.

- Det hedder sig nogle gange, at det kun er byerne, vi forkæler med den gode infrastruktur, men jeg synes virkelig, vi har gjort en indsats for at få bragt de digitale muligheder uden for byerne. Vi udruller det både i by og på land, fastslår Martin C. Ladefoged.

  • Kortet her gør status over Fibias arbejde med at tilbyde fibernet til andelshaverne på Lolland-Falster. I øjeblikket har man nået 80 procent af det planlagte gravearbejde på Nordvestlolland. Foto: Fibia
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen