Annonce
Lolland

Finder ikke nybyggeri generende for klosterruin

Parcelhuset skal vige pladsen for et tre etager højt boligbyggeri. Danmarks Naturfredningsforening og Maribo Domsogns Menighedsråd har gjort indsigelse mod to dispensationer, som Lolland Kommune har givet. Foto: Jan Knudsen

Har ikke gjort indsigelse mod dispensationer til stort etagebyggeri tæt på klosterruin.

MARIBO Planerne om et op til 16 meter højt byggeri lige ned til Klostersøen, og bare et solidt stenkast fra byens historiske klosterruin, har skabt masser af debat.

Lolland Kommune gav i december dispensation til, at byggeriet kan opføres indenfor søbeskyttelseslinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen. Dispensationer som både Danmarks Naturfredningsforening og Maribo Domsogns Menighedsråd har gjort indsigelse imod. Hos Museum Lolland-Falster har man derimod ikke klaget.

Hos museet har man kigget på byggeriets placering i den middelalderlige bykerne og på placeringen indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen. Ingen af disse giver dog bekymringer.

Området, hvor købmandsgården stod, er ikke fredet, og det var købmandsgården heller ikke, men til gengæld er det altså placeret tæt på ruinerne af Maribos første kloster. Derfor har museet da også fagligt og sagligt vurderet påvirkningen, som byggeriet vil have på ruinen, fortæller museumsinspektør Marie Brinch fra Museum Lolland-Falster.

- Vi vurderede, at ændringerne ikke har en negativ effekt af fortidsmindet, og derfor har vi ingen grund til at gøre indsigelse over afgørelsen.

Det skyldes, at byggeriet ligger helt ude i kanten af beskyttelseslinjen, at byggeriet ikke forringer muligheden for at kigge ind på ruinen, samt at helhedsværdien på grund af afstanden ej heller forringes. Boligblokken vil altså ikke virke generende overfor den gamle ruin.

Marie Brinch påpeger, at man ikke skal forveksle denne beskyttelseslinje med den to-meters beskyttelseszone, der er udenom et fredet fortidsminde. I beskyttelseszonen er alt anlægsarbejde forbudt.

Til gengæld vil der blive taget særlige forholdsregler, når selve byggeprocessen begynder.

- Museets arkæologiske afdeling er altid meget opmærksom på byggesager i vores middelalderbyer, og der gælder også særlige regler i forhold til vores sagsbehandling af den slags sager, forklarer Marie Brinch.

Præcis hvordan de arkæologiske undersøgelser på området vil blive grebet an, ønsker hun ikke at udtale sig om på nuværende tidspunkt, da det er en sag mellem bygherren og museet. Man ved dog, at der er stor sandsynlighed for at støde på fortidsminder i bykernerne.

- Både bygherre og Lolland Kommune er blevet opmærksomme på de risici, som er forbundet med anlægsarbejde indenfor disse arealer, siger Marie Brinch, der dog ikke har bekymring for samarbejdet med kommunen og bygherren.

Byggeriet, der skal erstatte købmandsgården Grandfeldts Gård, er blevet ændre flere gange. Det nuværende forslag er skabt i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen. Det er sket for at finde en model til byggeriet, som passer til placeringen.
Slots- og Kulturstyrelsen skriver i august til Lolland Kommune, at det nye byggeri skal "understøtte den sammenhæng, der har været mellem kloster, gård og by".
Projektet, der er lavet for nybyggeriet, tager udgangspunkt i fortolkningen af en gammeldags købmandsgård. Ejendommen, der også er omdøbt til Svaneparken, vil blive bygget med udseende som en firlænget gård, med et pakhus liggende ned mod søen. Bygningen ud mod Vestergade vil blive på halvanden etages højde, mens de to sydligste bygninger vil blive på op til tre etager.
På bygningerne ned mod søen beklædes facaderne med sorte træprofiler, mens gavlene får sorte stålprofiler. Der bliver etableret indvendige altaner og træ/alu-vinduer.

  • Parcelhuset skal vige pladsen for et tre etager højt boligbyggeri. Danmarks Naturfredningsforening og Maribo Domsogns Menighedsråd har gjort indsigelse mod to dispensationer, som Lolland Kommune har givet. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Guldborgsund

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Så er markedspladsen åben

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen