FORENING: LOKAL DRIKKEVANDSBESKYTTELSE SLÅR FEJL

LOLLAND: Der bliver fundet pesticidrester i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer i Danmark.

I 2019 fik kommunerne til opgave at sikre lokale, frivillige aftaler om at beskytte de sårbare drikkevandsboringer mod netop pesticider inden udgangen af 2022.

Men indsatsen har slået fejl, og kun en brøkdel af områderne er blevet beskyttet.

Heller ikke i Lolland Kommune er man nået i mål, oplyser Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.

Det skulle have været slut med at anvende pesticider nær de danske drikkevandsboringer.

I 2019 indgik daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) en bred politisk aftale om at beskytte sårbare drikkevandsboringer mod pesticider - de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Aftalen gik ud på, at kommunerne inden udgangen af 2022 skulle sikre, at der blev indgået frivillige aftaler med vandværker og lodsejere om at stoppe brugen af pesticider på arealerne.

Det viser sig nu, at den politiske aftale har slået fejl.

Samlet set er kommunerne inden nytår kun kommet i mål med at beskytte 6,6 procent af de BNBO'er, der er vurderet til at have et beskyttelsesbehov. I Lolland Kommune er der tale om 0 - nul - procent.

Det viser en opgørelse over BNBO-status ved årsskiftet, som Danmarks Naturfredningsforening har lavet på baggrund af data fra Danmarks Arealinformation.

- Det viser med al tydelighed, at idéen om frivillige aftaler har spillet fallit, og der bør derfor omgående, som der også er aftalt, indføres et forbud. Det er jo ikke hvad som helst, vi taler om. Det er danskernes rene drikkevand. Det kan vi ikke gamble med og lade være op til frivillighed, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

I de seneste tre år er der fundet pesticidrester i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer i Danmark, viser tal fra Geus og Geus-databasen Jupiter.

Lolland Kommune har i alt skullet gennemgå 76 BNBO'er, hvoraf kommunen har vurderet, at 61 kræver beskyttelse. Ved udgangen af 2022 var der dog hverken indberettet aftaler eller tilbud herom for nogen af de 61 BNBO'er.

Maria Reumert Gjerding bemærker i forhold til de lokale indsatser, at forholdene har været besværlige:

- Vi ved, at mange kommuner, vandværker, jordejere og landmænd har fundet processen meget besværlig. Den her øvelse har ikke været nem for nogen, og det understreger jo blot, at strategien med at lægge det ud til kommunerne at sikre frivillige aftaler har været forkert. Hvis vi vil beskytte vores drikkevand nu, så skal vi en anden vej, siger hun.

I Kommunernes Landsforening ærgrer man sig over, at så få BNBO'er er blevet beskyttet.

- Beskyttelsen af vores drikkevand har topprioritet for os, og i kommunerne har vi i den grad lagt os i selen med vores del af opgaven. Men det er altså vandværkerne og lodsejerne, der har skullet indgå de frivillige aftaler, og det er virkelig ærgerligt at se, at det kun er lykkedes få steder, siger Birgit S. Hansen (S), formand for KL's klima- og miljøudvalg, og fortsætter:

- Vi har længe udtrykt bekymring for, at vi ikke ville nå i mål, fordi viljen ikke var der fra alle parter. Det må vi konstatere har været berettiget. Nu er det afgørende, at Folketinget hurtigst muligt finder ud af, hvordan vi kommer videre. I kommunerne er vi selvfølgelig klar til at bidrage konstruktivt, men det er også vigtigt, at lodsejerne og vandværkerne bliver forpligtet på den fælles opgave.

Ifølge den politiske aftale fra 2019 skulle der indføres et generelt forbud, hvis ikke kommunerne kom i mål med indsatsen ved udgangen af 2022. Dette er dog ikke sket.

I Guldborgsund Kommune er det vurderet, at der er krævet 109 indsatser for at beskytte drikkevandsboringer. 1. januar 2023 var der gennemført to.