Ombudsmanden har været involveret. Det samme har politiet, Ankestyrelsen, Skat, Færdselsstyrelsen for slet ikke at nævne en lang række forvaltninger i Lolland Kommune.
Det fremgår af Borgerrådgiverens årsrapport for 2023.
Her beskrives en særdeles ihærdig borger, som har medført så mange telefonopkald og mails, at det i antal muligvis ikke er set tilsvarende noget andet sted i landet. Borgerrådgiveren har talt med sine kollegaer fra andre kommuner, og ingen af dem havde hørt om så vedholdende og insisterende en borger.
- Jeg har ikke hørt andet end, at der er tale om en uofficiel Danmarks-rekord, siger borgerrådgiver i Lolland Kommune, Steen Madsen.
Steen MadsenJeg har ikke hørt andet end at der er tale om en uofficiel Danmarks-rekord, siger borgerrådgiver i Lolland Kommune.
Får ros
"Den pågældende borger nærer en overordentlig stor tillid til borgerrådgiverens kvalifikationer, kompetencer, handle- og påvirkningsmuligheder, hvilket være sig både i lokale, nationale og internationale anliggender.
Hvad er en borgerrådgiver
- Borgerrådgiveren medvirker til at øge borgernes retssikkerhed og i særlig grad bidrager til at forbedre sagsforløbet for særligt udsatte borgere.
- Borgerrådgiveren er et gratis tilbud for alle borgere i Lolland Kommune. Borgerrådgiveren kan hjælpe dig, hvis du for eksempel er i tvivl om, hvor i kommunen du skal henvende dig, har brug for hjælp til at forstå en afgørelse, eller ønsker vejledning om klagemuligheder.
- Borgerrådgiveren er ansat af Byrådet, og har en neutral funktion, der er uafhængig af kommunens øvrige organisation. Det betyder, at han kan hjælpe med at skabe dialog og forståelse på tværs og samtidig vejlede kommunens mange afdelinger, hvor der er behov.
- Man kan blandt andet få hjælp til at:
Finde ud af, hvor i kommunen du skal henvende dig.
Forstå en afgørelse fra kommunen.
Få hjælp til at få genskabt dialogen med kommunens medarbejdere, hvis der er opstået konflikt i en sag eller sagsbehandlingen har varet urimeligt længe.
En sådan tillid er naturligvis særdeles prisværdig – men selvsagt umulig at leve op til", står der blandt andet i årsrapporten.
Håber det bedste
Hvad henvendelserne konkret handler om, fremgår ikke af årsrapporten. Men borgeren har tilsyneladende været ramt af en række uheldige sammenfald, som efter borgerrådgiverens opfattelse altovervejende er forhold, som befinder sig uden for Lolland Kommune.
"Der kan derfor blot ønskes borger alt det bedste, og håbe på at denne med tiden vil kunne finde lidt mere ”indre ro”, som ud over specifikt at mindske antallet af henvendelser til borgerrådgiveren, måske også generelt vil kunne reducere antallet af opgaver for en række forvaltninger, medarbejdere og politikere i Lolland Kommune, og for den sags skyld også eksterne myndigheder og instanser som Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand m.fl," skriver borgerrådgiveren.
Punkterede og klagede
Det var kommunens skyld, at en borgers cykel punkterede.
I en lidt speciel henvendelse til borgerrådgiveren klager en borger om renholdelse af en cykelsti.
Eksempel fra borgerrådgiverens virkelighed
- Borgerrådgiveren fik en henvendelsen fra kommunens korps af støttekontaktpersoner om en østasiatisk statsborger, hvis danske opholdstilladelse var udløbet. Efter kvinden var blevet gift med en dansk mand, flyttede hun til Danmark. Kvinden blev udsat for vold og måtte flytte på krisecenter.
- Med hjælp fra sin støttekontaktperson fik hun en bolig og arbejde. Imidlertid opstod der problemer med forlængelse af kvindens ”opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytning”, fordi der ved ansøgningen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration manglede ansigtsfoto og fingeraftryk.
- Hendes ansøgning blev afvist, så hun måtte derfor betale et gebyr på 4.405 kroner for at indgive en ny ansøgning.
- Lige lidt hjalp det på kvindens situation. I mellemtiden var den eksisterende opholdstilladelse udløbet, og hun var nødt til at rejse tilbage, hvor hun så vidt vides fortsat befinder sig.
Borgeren kontaktede borgerrådgiveren for at klage over at være punkteret på sin cykel på Strandpromenaden ved Hestehovedet i Nakskov. Cyklisten mente, at punkteringen skyldtes Lolland Kommunes manglende renholdelse af cykelstien, og havde derfor rettet henvendelse til kommunens Park & Vej-chef for at udbede sig erstatning. Kravet blev afvist, og det blev borgeren så forurettet over, at borgerrådgiveren måtte på banen.
"Borger ønskede herudover at klage over en række trafikale forhold i kommunen, og tillige over den jagt på råvildt, som fandt sted i nærheden af borgers bolig, og som efter borgers opfattelse gjorde at området antog dimensioner af en krigszone", fremgår det af årsrapporten.