Annonce
Lolland

Kandidater klar til kamp

Det Konservative Folkeparti holdt sin generalforsamling på Harmonien og fik valgt formand Henrik Jacobsen som spidskandidat. Foto: Jan Knudsen

Det Konservative Folkeparti har otte kandidater klar til valgkampen.

LOLLAND Der manglede et punkt på dagsordenen, da den konservative vælgerforening i aftes holdt generalforsamling på Harmonien i Nakskov. Det måtte Keld Holm - der er formand for De Konservatives kredsforening - konstatere, da han blev valgt som dirigent. Og det hang sammen med det seneste kommunalvalg, hvor det ikke lykkedes partiet at få valgt en eneste kandidat.

- Punktet "Beretning fra den konservative byrådsgruppe" udgår. Men jeg forventer, at punktet indgår næste år, hvor I har fået valgt et par repræsentanter. Mindst! bemærkede han, inden formand Henrik Jacobsen fik ordet, så han kunne aflægge beretning.

Her redegjorde han for, at coronaen har påvirket arbejdet.

- Det har været et svært år at lave konservativ politik i. Læserbreve kan altid skrives, og det er, hvad det blev til, sagde han og lovede, at der kommer mere gang i den med den kommende valgkamp.

Blandt andet kommer partiformand Søren Pape Poulsen til Lolland 3. september, røbede han. Derudover glædede han sig over, at Femern-byggeriet er gået i gang og slog et slag for alternativ energi.

- Konservative vil arbejde for Det Grønne Lolland, der gør Danmark grønnere, sagde han.

Beretningen udløste en enkelt kommentar fra Klaus Møller, der efterlyste, at Henrik Jacobsen sagde noget om brint. Og brint og power to X er energiformer, formanden vil kæmpe for. Det fastslog han lidt senere på aftenen, da han blev valgt som spidskandidat til byrådsvalget.

Her forklarede han, at han har en indsigt i klima og miljø og ønsker mere fakta og færre følelser på det felt.

- Vi kan påvirke det ved at tage fat i nogle nye teknologier, og vi vil gerne have brint ind alle steder, hvor kommunen har indflydelse, sagde han.

Derudover fortalte han, at han som tilflytter har set ting, han ønsker gjort anderledes.

- Huset Lolland skal have et andet og stærkere fundament: børn, familier, de socialt udsatte og uddannelser, sagde han og uddybede, at uddannelse af de unge er afgørende for at kunne udvikle erhvervslivet.

Derudover ønsker han en bedre infrastruktur - eksempelvis i form af en opgradering af Rute 9, men også digitalt - da det er en forudsætning for at få bosætning. Generalforsamlingen godkendte også syv andre kandidater, der opstilles prioriteret, sideordnet. Det bliver altså de personlige stemmetal, der bliver afgørende.

De øvrige kandidater var:

2. Anna Arnecke fra Nakskov. Hun er farmaceut og vendt hjem til Nakskov efter en årrække i England.

- Der er kommet en magtfuldkommenhed, hvor borgmesterpartiet sammen med embedsværket kører henover borgerne, sagde hun og opremsede sager som vasketøjsordningen, salget af Toldboden, renoveringen af Axeltorv, opstillingen af vindmøller og behandlingen af søfartsmuseet.

3. Anne Hopkins fra Græshave. Hun er også tilflytter, og efter 40 år i England finder hun det vigtigt at engagere sig i lokalområdet.

- Det er vigtigt, alle har en læge. Og i stedet for, at patienter skal køre langt, er det vigtigt, man kan behandles nært, sagde hun og slog også et slag for, at ældre kan bevare klippekortsordningen.

4. Martin Stentebjerg fra Holeby har også boet en del år i udlandet. Han har en baggrund i landbruget og arbejder i dag med grøn energi.

- Jeg er fuldt på linje med formanden, sagde han og støttede en satsning på brint o power to X.

5. Klaus Møller fra Nakskov har haft butik i Nakskov og slog et slag for handelsbyerne Nakskov og Maribo.

- Handelsforeningerne i de to byer er nogle af de største arbejdsgivere efter kommunen, sagde han og tilføjede, at han har en interesse for grøn energi, men ikke deler begejstringen for brint.

6. Roman Smigielski er født i Polen, men kom til Danmark for 50 år siden og var aktiv støtte for Solidaritet. Han har arbejdet i speditionsbranchen og 30 år i Rigsrevisionen og flyttede til Lolland for fem år siden.

- Da jeg skulle på pension, var der ingen spørgsmål: Jeg skulle flytte til Lolland, bemærkede han.

7. Erik Poulsen fra Rødby har siddet i byrådet i Rødby Kommune og været formand for De Konservative i Rødby.

8. Lars Buhl fra Rødby er blandt andet kendt for arbejdet med at renovere svømmehallen og bygge et ny varmeværk.

- Jeg vil være med til at bygge noget videre op, sagde han og tilføjede, at han ønsker at stå nederst på listen.

  • Det Konservative Folkeparti holdt sin generalforsamling på Harmonien og fik valgt formand Henrik Jacobsen som spidskandidat. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland