Kommunen har givet sig selv afslag på tilladelse til at sikre kysten ved Langø, hvor en cykelsti ad åre er i fare for at styrte i vandet.
LANGØ Kommunen har spurgt kommunen om lov, men kommunen sagde nej. Det var kommunen utilfreds med, så kommunen klagede over kommunen.
Sådan forholder det sig i en sag om cykelruten Østersøruten, der blandt andet løber langs kysten ved Langø. Her har kommunen for år tilbage indgået en aftale med en landmand, der har accepteret, at cykelstien går ind over hans jord langs med kysten. Til gengæld skulle kommunen så stå for kystsikringen på stedet, hvor det altså ikke er digelaget, der har ansvaret.
Nu er tiden kommet til at sikre kysten mod erosion og oversvømmelser - ellers risikerer man, at cykelstien, der ligger på toppen af en skrænt, vil falde sammen og styrte i havet. Der er allerede sten, der er trillet ud, og for at undgå, det bliver værre, vil Park & Vej sikre skrænten med håndstore sten, mellemstore sten og kampesten.
For en god ordens skyld bad Park & Vej kommunens teknik- og miljømyndighed om lov til at udføre arbejdet. Men svaret, der kom i oktober, blev et nej.
Det er øv
Teknik- og miljømyndigheden vurderer nemlig, at en sådan sikring vil være i strid med Natura 2000-planen for Nakskov Fjord og Indrefjorden. Den plan fastslår nemlig, at kommunen skal arbejde for at sikre og genskabe "fri landskabsdannelse og kystdynamik" i området, der hvor det ikke strider mod væsentlige samfundsinteresser.
Men er det ikke en væsentlig samfundsinteresse at sikre den nationale cykelstirute? Nej, det mener kommunen ikke, for cykelstien kan bare rykkes ind i land, i takt med at kysten nedbrydes.
Den afgørelse var Park & Vej dog ikke tilfreds med.
- Jeg synes, det er øv, siger park- og vejchef Kjeld Jensen.
- For så har jeg en aftale med en forpligtelse, jeg ikke kan udføre.
Kjeld Jensen forklarer, at reglerne om kystbeskyttelse var en anden, den gang aftalen med lodsejeren blev indgået.
- For tre-fire år siden kunne jeg godt have gjort det. Men nu skal man acceptere, at området eroderer - at naturen overtager vores landskab. Det er fair nok, men hvor meget skal man det? spørger han og nævner, at der allerede er sten, der er trillet ud.
- Nu er det ikke sådan, at der sker noget de første 100 år. Situationen er ikke kritisk endnu. Men får jeg ikke lagt nogle sten, kan det blive værre, forudser han.
En skønsmæssig afvejning
Så i november klagede Park & Vej til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Og efter at have tygget på sagen er nævnet nu kommet med sin afgørelse: Det afviser at realitetsbehandle klagen.
Klagenævnet kan nemlig kun forholde sig til retlige spørgsmål om kystbeskyttelsesloven - altså om kommunens afgørelse lever op til lovkravene.
"Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at de anførte klagepunkter vedrører indholdet af det ansøgte projekt og den skønsmæssige afvejning foretaget af kommunen i forhold til behovet for kystsikringen. Miljø- og Fødevareklagenævnet har dermed ikke kompetence til at prøve disse spørgsmål", skriver klagenævnet i sin afgørelse.
Tænker over det
Dermed er der altså fortsat blokeret for, at Park & Vej kan sikre kysten og cykelstien. Men hvad så?
- Vi er ikke færdige med at tænke over det, siger Kjeld Jensen og nævner, at der i teorien er flere muligheder.
Cykelstien kan blive rykket længere ind i landet - hvis lodsejeren er med på den. Er han ikke det, kan det blive nødvendigt at lave en helt ny rute - eller at foretage en ekspropriation.
- Men det vil jeg slet ikke ind på, for vi har et rigtig godt samarbejde med den her lodsejer. Så det er en øv-situation, fastslår han.