Annonce
Lolland

Landmand skal genetablere sti

På Jernbanestien er der hul i beplantningen på det sted, hvor stien fra det gamle alderdomshjem i baggrunden skulle have været. Nu vender stien tilbage. Foto: Ingrid Riis

Kommunen har sagt nej til at lade landmanden nedlægge eller flytte stien

BURSØ Den gamle markvej mellem Maribovej 54 og Jernbanestien ved Bursø Grusgrav skal genetableres inden 30. september i år.

Den besked har ejerne af marken mellem det tidligere alderdomshjem og Bursø Grusgrav, Bo Villemoes Bigaard og Hanne Hedelin Højer, Kattinge ved Roskilde, fået af Lolland Kommune.

Baggrunden for sagen er, at den gamle kirkesti mellem alderdomshjemmet og kirken i Bursø er blevet pløjet op af forpagteren af jorden.

- Det var en fejl, erkender Bo Villemoes Bigaard.

Han henviser til, at han ikke var klar over, at der var tale om en kirkesti, og til, at markvejen i øvrigt kun gik omkring totredjedele ind på marken.

- Og der var ikke nogen, der brugte stien, mener Bo Villemoes Bigaard.

Det modsiges af de høringssvar, kommunen har fået i forbindelse med behandlingen af sagen.

Stien ved den røde streg i kortets øverste venstre hjørne var blevet pløjet væk. Oprindeligt var det vejen fra alderdomshjemmet til Bursø Kirke ved den røde pil. Foto: Google/jk/grafik

Det blev et afslag

Ejerne har søgt om at måtte nedlægge stien, og det er som alternativ foreslået at flytte den til et mindre uhensigtsmæssigt sted i forhold til markdriften.

Det er blevet til et afslag med henvisning til naturbeskyttelseslovens paragraf 16a, stk. 3: "Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder."

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et øget behov

Blandt dem, der har benyttet høringen til at tale imod nedlæggelse af stien, er Friluftsrådet:

- Selvom den gamle sti måske ikke har været benyttet så meget de senere år, så vil de tiltag som foreningen Jernbanestien Lolland arbejder med lige nu - shelters, borde/bænkesæt og multtoilet - helt klart øge behovet for denne mulighed for adgang til Jernbanestien og Bursø Grusgrav, hedder det i høringssvaret fra Friluftsrådet Kreds Storstrøm.

Det er netop i forbindelse med renoveringen af Bursø Grusgrav, der er kommet fokus på den oppløjede sti. Friluftsrådet har i øvrigt været med til at finansiere arbejdet med at gøre området mere brugervenligt, og foreningen Jernbanestien Lolland er blandt dem, der i forbindelse med høringen argumenterer for bevarelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tinglyst på skødet

Også Danish Reconstruction, der i 2006 overtog det nedlagte alderdomshjem, hvor der i dag er udlejningsboliger, ønsker stien bevaret:

- Vi påberåber os at vi og lokalbefolkningen har vundet hævd over den gennemgående vej/sti, idet at den vej har været etableret fra gemmel tid, og at den blandt andet er tinglyst som gældende på vores skøde, skriver Antine Jeinsen fra Danish Reconstruction.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har billeder

- Omtalte sti har været benyttet meget førhen, men blev ødelagt i begyndelsen af april 2008 da den blev pløjet op første gang, tværs over oppe tæt på jernbanestien. Vi har billeder af episoden, skriver Henning og Bente Hansen på Maribovej i deres høringssvar.

- Stien var enrekreativ færdselsåre og ligeledes et vægtigt element i diversiteten i det agrare ørkenlandskab, skriver byrådsmedlem Henning Alfred Rasmussen i sit høringssvar som beboer i området.

Kommunens krav er en ny befæstet og 4,2 meter bred markvej - eller en halvanden meter bred sti - under forudsætning af at stien vedligeholdes og ikke lukkes af afgrøder, der hænger ind over.

  • På Jernbanestien er der hul i beplantningen på det sted, hvor stien fra det gamle alderdomshjem i baggrunden skulle have været. Nu vender stien tilbage. Foto: Ingrid Riis
  • Stien ved den røde streg i kortets øverste venstre hjørne var blevet pløjet væk. Oprindeligt var det vejen fra alderdomshjemmet til Bursø Kirke ved den røde pil. Foto: Google/jk/grafik
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Dølle-slagsmål skyld i flere sigtelser

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag