Annonce
Lolland

Ledelse afviser: Lukning af kommunal skole river ikke privatskole med i faldet

Selvom Horslunde Realskole har mange ledige pladser på samtlige klassetrin på skolen, affejer ledelsen lokalsamfundets bekymring for, at også privatskolen risikerer at lade livet. Foto: Rikke Folm Berg
Skoleleder og bestyrelsesformand går i rette med, at lukning af Horslunde Landsbyordning vil føre til langsom afvikling af Horslunde Realskole.

HORSLUNDE: Hvis politikerne lukker den kommunale skole i Horslunde, vil det afholde børnefamilier fra at flytte til landsbyen og i løbet af få år føre til, at også den kommunale daginstitution lukker. Det mener formanden for Horslunde og Omegns Borgerforening, og hvis det sker, bliver privatskolen i Horslunde, ifølge ham, også ramt. Det kom frem, da der blev holdt generalforsamling i borgerforeningen 29. marts.

- Hvis daginstitutionen lukker, bliver privatskolen også udfordret på sigt, udtalte formanden for borgerforeningen, Bjarne Hansen, hvortil andre fremmødte supplerede, at det ligefrem ville ende med en lukning af privatskolen.

Det afviser ledelsen på Horslunde Realskole.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tiltrækker elever fra stort område

- Tværtimod, vi får en tilgang af elever, hvis den kommunale skole lukker, for så giver dem, der bor i nærområdet, sig til at kigge vores vej, siger den nye skoleleder på Horslunde Realskole, Tim Zwisler.

Vi får en tilgang af elever, hvis den kommunale skole lukker.

Tim Zwisler, skoleleder

Ja, på kort sigt måske, men med den demografiske udvikling med stadig færre børn i Lolland Kommune er der så ikke en pointe i, at I på længere sigt, efter en mulig lukning af også den kommunale børnehave, vil være sårbare overfor yderligere dyk i antallet af børn i skolens nærområde?

- Jo, men vi består, fastslår bestyrelsesformanden for Horslunde Realskole, Thomas Fabienke.

Hvordan?

- Det gør vi, fordi vi tiltrækker elever fra et meget stort område. Vi har for eksempel elever, der kommer helt fra Rødby.

Privatskolen er altså ikke kun afhængig af bosætningen i Horslunde og Omegn, argumenter Thomas Fabienke. Derudover fremhæver bestyrelsesformanden, at Horslunde Realskole især fremadrettet vil kunne skille sig ud ved at forblive en mindre skole med lave klassekvotienter.

- Vi skal blive ved med at være en mindre skole, og vi holder fast i, at vi har højest 22 elever i hver klasse. Det, tror vi på, kan noget, hvis der bliver lavet to store kommunale Nakskov-skoler, og når de øvrige privatskoler i kommunen har valgt at vokse sig stadig større.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klar til at lave privat børnehave

Bestyrelsesformanden understreger derudover, at ledelsen på Horslunde Realskole med vilje ikke har villet eller vil blande sig i debatten om det politiske forslag fra et flertal i byrådet om at lukke Horslunde Landsbyordning, fordi det hverken er landsbyordningens forbliven eller forsvinden, der afgør privatskolens eksistens.

- Landsbyordningen er ikke vores konkurrent, men vi er heller ikke afhængige af den, fastslår han.

- Vi afventer derfor, hvad der sker, og så tager vi den derfra.

Og skulle det ende med, at den kommunale daginstitution også lukker få år efter en lukning af den kommunale skole, er Horslunde Realskole klar.

- Hvis de lukker børnehaven, ville det være ideelt for os at lave en, siger skolerleder Tim Zwisler.

Ledige pladser på Horslunde Realskole:

Der er plads til 22 elever i hver klasse på Horslunde Realskole, men de er langt fra fyldt op på nogen af klassetrinnene. Se her, hvor mange ledige pladser der er per 19. april 2023:

Førskole: 8

0. klasse: 13

1. klasse: 3

2. klasse: 10

3. klasse: 3

4. klasse: 6

5. klasse: 7

6. klasse: 7

7. klasse: 4

8. klasse: 4

9. klasse: 0 (så tæt på afgangseksamen)

  • LOL NAK Ny skoleleder 2
    Selvom Horslunde Realskole har mange ledige pladser på samtlige klassetrin på skolen, affejer ledelsen lokalsamfundets bekymring for, at også privatskolen risikerer at lade livet. Foto: Rikke Folm Berg
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t