Annonce
Lolland

Lejrskole, udflugt og skolefest straks aflyst

4. klasser fra Stormarkskolen og Stenoskolen på vej til Skole OL sidste sommer. Den ville ikke været gået i dag. Foto: Claus Hansen/arkiv

- Der er ikke rigtig noget valg. Vi bliver nødt til at følge anbefalingerne. Men jeg føler med eleverne, siger sektorchef.

LOLLAND En stigende smittespredning blandt børn og unge betyder, at dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner bør aflyse alle sociale arrangementer.

Det fremgår af nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

Det betyder, at for eksempel klassefester, fælles morgenmad, studieture og lejrskoler bør aflyses, foreløbig frem til 4. oktober.

- Det er rigtig ærgerligt for dem, der har planlagt et arrangement såsom klassefest eller lejrskole, og som bliver nødt til at aflyse det, siger Bolette Søborg, der er overlæge i Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

- Men vi ser flere smittetilfælde blandt børn og unge lige nu, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Derfor anbefaler vi, at man aflyser arrangementer i forbindelse med dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner, simpelthen fordi det er vanskeligt at efterleve krav og anbefalinger om afstand og høj hygiejnestandard i sådanne sammenhænge.

På Stormarkskolen betyder det blandt andet, at skolelederen, Jimmy Albrechtsen, i går eftermiddag måtte give besked til lærere, forældre og elever om, at 9. klassernes lejrskole til Sønderjylland med afgang på mandag ikke bliver til noget.

- Jeg har netop trykket send på mailen med beskeden, og jeg ved, at de bliver rigtig kede af det. De havde glædet sig meget, fortæller skoleleder Jimmy Albrechtsen.

Ikke mindst fordi lejrskolen til Sønderjylland var en erstatning for den tur til Prag, som eleverne ikke kunne komme på i foråret på grund af corona-restriktioner.

Super ærgerligt

På Horslunde Landsbyordning skulle 5. klasse i dag have deltaget i et orienteringsløb med andre 5. klasser i Lolland Kommune. Det skal de ikke nu, oplyser skolelederen. I stedet bliver der arrangeret et orienteringsløb kun for klassen. Derudover er en udskudt afskedsfest for klubbørn, der stoppede i klubben før sommerferien, udskudt igen. Den skulle have været holdt på fredag.

- Det er trist, siger skoleleder Vikki Jensen.

- Men vi har været igennem det før, og børnene er heldigvis gode til at sige: Vi får noget andet i stedet, eller også kommer det senere.

Sektorchef for Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune Espen Fossar Andersen føler med børnene.

- Det er super ærgerligt for de børn og klasser, der har planlagt ting, og måske udskudt ting fra foråret, som de nu må udskyde igen. Men der er ikke rigtig noget valg. Vi bliver nødt til at følge anbefalingerne. Men jeg føler med eleverne, siger Espen Fossar Andersen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at dagtilbud, skoler, sfo'er, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser frem til foreløbig 4. oktober aflyser alle sociale arrangementer. Det vil sige lejrskoler og studieture, fødselsdagsfester og klassefester.
Det gælder, uanset om skolen eller forældre/elever står for arrangementet, og uanset hvor det holdes.
Aktiviteter indenfor skoletiden med et fagligt formål, såsom besøg på museer eller en tur i skoven, kan fortsat holdes. På samme måde kan også forældremøder, elevrådsmøder og skole-hjem-samtaler med mere holdes.
Sundhedsstyrelsen understreger, at børn og unge gerne må ses med deres venner i fritiden, men det anbefales, at de begrænser den sociale omgang med andre. Det gælder både i forhold til, hvor mange man samles, hvor længe, og hvor mange forskellige man ses med.
Kilde: Sundhedsstyrelsen

  • 4. klasser fra Stormarkskolen og Stenoskolen på vej til Skole OL sidste sommer. Den ville ikke været gået i dag. Foto: Claus Hansen/arkiv
Annonce
Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland