Annonce
Lolland

LOKALT HOTEL BLIVER KUN FOR VOKSNE

Den ene af ejerne af Godstedlund, Esbern Juhl, i Sydhavsøernes eneste champagnebar. Foto: Lise Ravnkilde
Til særlige arrangementer som lystænding, og hvis folk lejer det hele til private fester, er børn og unge dog meget velkomne.

GODSTED: Godstedlund Hotel & Konference i Godsted på Lolland har hidtil været for alle. Nu har de to ejere, Thomas Havskjær og Esbern Juhl, besluttet, at stedet fremover kun skal være hotel for voksne.

Igennem årene har der flere gange været besøg af børnefamilier, der blandt andet har skullet i Knuthenborg, det er slut nu. I hvert fald det meste af tiden, for til arrangementer som lystænding er børn stadig meget velkomne.

- Og hvis man lejer hele stedet eller festlokalet til en privat fest, er børn selvfølgelig også velkomne, forklarer Esbern Juhl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Parret har fået ideen til det børnefrie hotel fra deres egne ophold i udlandet.

- Når vi selv har været ude at rejse, kan vi se, at nogle par går efter hoteller, der er kun for voksne. I Danmark har der ikke rigtig været et marked for det endnu. Vi tænkte, at vi gerne vil være med til at skabe et mere nuanceret marked, fortæller Thomas Havskjær.

Parret opfatter tilbuddet som en service, de gerne vil levere. De er faktisk blevet opfordret til det af nogle af deres tidligere gæster.

Det er faktisk på opfordring fra børnefamilier. Når vi har haft børnefamilier på besøg, og de har puttet børnene, kommer de ned for at få en aftendrink. Så har flere syntes, det var dejligt at sidde for sig selv, og det har ført til, at de har efterspurgt en mulighed for at være selv.

Esbern Juhl

- Det er faktisk på opfordring fra børnefamilier. Når vi har haft børnefamilier på besøg, og de har puttet børnene, kommer de ned for at få en aftendrink. Så har flere syntes, det var dejligt at sidde for sig selv, og det har ført til, at de har efterspurgt en mulighed for at være selv, fortæller Esbern Juhl.

Hidtil har der ikke været mange muligheder at vælge mellem i Danmark. Godstedlund bliver det andet hotel i Danmark, der tilbyder overnatning kun for voksne.

Større værelser

Lige nu er især Esbern Juhl i gang med at gøre stedet klar til sæsonåbningen 1. april. Værelserne bliver sat i stand, og nogle af dem får den helt store tur, så de bliver lidt større end tidligere.

Det er Esbern Juhl selv, der river ned, understryger taget og gør klar til håndværkerne.

- Så kommer der en professionel tømrer og bygger op, men det er også mig, der maler og laver finishen, fortæller han.

Han har også indkøbt en del nyt interiør til værelserne, for der skal være hyggeligt og gennemført overalt på hotellet.

- Vi vil have glade gæster og selv være glade. Det har hele tiden været godt nok, men vi vil gerne have det endnu mere imødekommende og endnu mere hyggeligt, fortæller Esbern Juhl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Guld er godt

Når parret rejser, har de selv de kritiske briller på. De ser, hvad der virker, og hvad der mangler.

- Vi tænker meget kvalitet og holdbare løsninger, og så tænker vi også praktisk i vores materialevalg.

På de nyistandsatte værelser kommer der selvfølgelig en del guld, for guld skal man ikke gå ned på, er de to værter enige om.

Når de lukker op for sæsonen 1. april, kan de voksne gæster desuden komme i vildmarksbad med udsigt over markerne.

- Bad og bobler kalder vi det, fortæller Thomas Havskjær.

I restauranten har parret haft mange efterspørgsler på brunch i weekenden. Den har hidtil kun været for overnattende på hotellet, men nu åbner de for alle - altså for alle over 18 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Julepynt i støbeskeen

Parret er i øvrigt allerede i fuld gang med at planlægge årets juleudsmykning.

- Vi har været på julemesse i Frankfurt og er begyndt at bestille pynten, den skal være bestilt inden sommerferien. Jeg glæder mig allerede, siger Esbern Juhl.

Thomas Havskjær kan næsten ikke holde på hemmeligheden om den nye julepynt.

- Men den bliver fantastisk, anderledes, ikke set før i Danmark. Og en virkelig stor investering, fortæller han.

Parret håber også på, at den lokale skovbørnehave igen vil pynte Godstedlunds store juletræ.

- Det gjorde de så flot, at det vil vi gerne have dem til igen, det var så hyggeligt. Det var en god tradition, vi startede, siger Esbern Juhl.



Esbern Juhl er klar med gode bobler, ikke kun i champagnebaren, men også i et vildmarksbad med udsigt over markerne. Foto: Lise Ravnkilde


Godstedlund er blandt andet kendt for deres dyrelamper og brug af guld i indretningen. Esbern Juhl glæder sig til at indrette og dekorere de nyistandsatte værelser i samme stil. Foto: Lise Ravnkilde



  • godstedlund, esbern juhl4
    Den ene af ejerne af Godstedlund, Esbern Juhl, i Sydhavsøernes eneste champagnebar. Foto: Lise Ravnkilde
  • godstedlund, esbern juhl1
    Esbern Juhl er klar med gode bobler, ikke kun i champagnebaren, men også i et vildmarksbad med udsigt over markerne. Foto: Lise Ravnkilde
  • godstedlund, esbern juhl5
    Godstedlund er blandt andet kendt for deres dyrelamper og brug af guld i indretningen. Esbern Juhl glæder sig til at indrette og dekorere de nyistandsatte værelser i samme stil. Foto: Lise Ravnkilde
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t