Annonce
Lolland

Lollands-Posten var med da Maribo Skakklub blev hjulpet til verden

Mange skakklubber har måttet lade livet, men i Maribo flyttes der fortsat brikker i stor sil.

Lollands-Postens redaktør  1910-1914, Johan Dein, var en af fødselshjælperne, da Maribo Skakklub kom til verden 28. maj 1911. Blandt stifterne var også Diens efterfølger, D. Ditlevsen, der var redaktør 1914-1944 og gennem mange år et aktiv og skattet medlem.
Ditlevsen blev i øvrigt klubbens tredje formand, da han i 1936 afløste Gunner Bendsen, som i en alder af kun 41 år blev dræbt af et vådeskud under en rævejagt.
Slog verdensmesteren
At Ditlevsen også var en yderst habil skakspiller viste han flere gange. Blandt andet,  da den tyske verdensmester (1898-1921) Dr. Emanuel Lasker gæstede Nakskov. Ud af 26 lokale skakspillere, var redaktøren den eneste, der formåede at vinde over Lasker.
Men tilbage til stifterne, der, foruden Dien og Ditlevsen, var Fr. Møller, P. Hansen, G. Einarsson, H. Hermansen, M. O. Petersen og I.P. Christoffersen.
Den første bestyrelse
Den første bestyrelse blev sammensat af gartner P. Hansen (formand 1911-1927), redaktør D. Ditlevsen (kasserer og sekretær) og med H. Hermansen som menigt medlem.
Der dukkede mange skakklubber op rundt om i landet, og på et tidspunkt var der to i Maribo. I 1922 blev Maribo  Arbejderes Skakkub eksempelvis indmeldt i skakunionen.
Storhedstiden i Danmark var i perioden 1935-85, men siden 1980´erne har rigtig mange lokale klubber taget det sidste træk. Det gælder klubber i Søllested, Errindlev, Holeby, Nysted, Sakskøbing og Idestrup, men der har også tidligere været klubber i Horslunde, Nordlunde, Tillitze, Rødby, Rødbyhavn, Femø, Fejø, Vester Ulslev, Kettinge, Majbølle, Grænge, Gedser, Vejringe, Horreby og Stubbekøbing.
I mange perioder har Maribo Skakklub været en driftig klub og gjort sig fornemt bemærket. Også ved skak-OL, som er en helt speciel historie. Den kan man læse om i det jubilæumsskrift, der præsenteres på jubilæumsdagen 28. maj klokken 13-15.
Spændende læsning
Det historiske skrift er virkelig værd at fordybe sig i. Der er en masse spændende, interessant og informativt læsestof og historiske billeder.
På et tidspunkt blev der ikke kun flyttet brikker og tænkt kreative træk, men også spillet mousel. Det udviklede sig helt galt og blev da også forbudt.
Skakklubben, der har haft rigtig mange klublokaler rundt i Maribo, holder på syvende år til i Det Polske Hus i Museumsgade 28.
Storhedstiden
Selv om klubben ikke er på samme niveau som i storhedstiden i 1930´erne og 1960´erne, kan mandre også gøre det, og, som formand siden 2008 Søren Pedersen udtrykker det:
- Vi lever og har det godt.
Som baggrund for titlen - Randbønder - 100 års skak på kanten - fortæller skriftets forfattere formand Søren Pedersen og bestyrelsesmedlem Claus Hansen:
På kanten af brættet
- Randbønder befinder sig jo på kanten af skakbrættet, ligesom Maribo og Lolland-Falster befinder sig i udkanten af Danmark på godt og ondt. Titlen relaterer også til det forhold, at en realativt stor del af klubbens fremtrædende medlemmer historisk set rent faktisk, erhvervsmæssigt har været bønder.
Jubilæumsbogen, som gerne skulle være klar fra det tyske forlag til jubilæet, kommer til salg hos boghandlerne for 225 kroner, men vil også kunne købes i skakklubben.

Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t