Mysteriet om Toves hus: Det gik af mode midt i 1500-tallet

Toves Hagens hus på hjørnet af Blindestræde og Havnegade har skabt rod i Nakskovs arkitekturhistorie.

Det gule bindingsværkshus i Nakskov narrede museumsinspektør og arkæolog Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster og restaureringsarkitekt Peter Bering.

De stod og betragtede huset, fordi Tove Hagen har søgt om tilskud til istandsættelse af taget hos Nakskov Bymidtefond under Nakskov 2030. Sammen med fondens øvrige del af indstillingsudvalget skulle arkæologen og arkitekten behandle ejerens ansøgning, og som en del af det, var de ude at kigge på huset.

Og de undrede sig, da de så baghuset, fortæller Museum Lolland-Falster i en pressemeddelelse:

"Er det ikke en højstolpe-konstruktion," spurgte Leif. "Jo," svarede Peter Bering.

Det er en ældgammel byggeskik med rødder helt tilbage i middelalderen.

"Højstolpekonstruktioner gik af mode engang midt i 1500-tallet, og det lille baghus ved Havnegade kunne derfor være Nakskovs ældste hus. Måske var det helt tilbage fra middelalderen, og kunne derved også være et af Danmarks ældste bindingsværkshuse," fortæller Leif Plith Lauritsen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det er forholdsvis let at datere træværket i en bygning, og sammen med byplanlægger Malene F. Borgny fra Nakskov 2030 fandt Leif Plith Lauritsen midler fra Nakskov Bymidtefond og Museum Lolland-Falster til at bore træprøver ud af husstolperne til en såkaldt dendro-kronologisk datering, som med lidt held kunne datere huset så præcist som til byggeåret.

Heldigvis var Tove Hagen med på idéen, og i oktober fik hun besøg af Leif Plith Lauritsen og håndværker Martin Rosenkrans Larsen fra museet, der sammen med dendro-kronolog Jonas Ogdal Jensen fra Moesgaard Museum borede prøver ud af bindingsværket, så de kunne undersøge træets årringe.

På den måde kan man finde ud af både, hvor i verden træet har vokset, og hvornår træet til tømmeret er fældet. Dermed var det muligt at få en datering på, hvornår huset er opført.

For Jonas Ogdal Jensen gjaldt det om at få årrings-stregkoden fra huset i Nakskov til at passe med en årrings-stregkode i laboratoriets referencemateriale, men det blev lidt af en udfordring og endte i et mindre detektivarbejde.

Artiklen fortsætter under boksen...

Byggetømmeret viste sig at være af nåletræ, hvilket er usædvanligt for bindingsværkshuse fra 1500-tallet og før. Her benyttede bygmestrene oftest egetræ.

Det lykkedes ikke i første omgang for ham at finde et match til årrings-stregkoden fra Nakskov.

"Der var ingen af laboratoriets referencekurver for fyrretræ, som passede på signaturen fra Nakskov, men et skibsvrag fra Nordjylland bygget af egetræ fra Norge var det tætteste, jeg kom noget, der lignede et match," fortæller Jonas Ogdal Jensen i pressemeddelelsen.

Kunne tømmeret være norsk fyr? Det spurgte han sine kollegaer på Nationalmuseet om. De har et stort referencemateriale af norsk fyrretræ, men de måtte skuffe ham. Der var ikke tale om fyrretræ fra Norge.

"Jeg var tæt på at opgive, men ved nærmere undersøgelse af prøverne så slog det mig, at nåletræet måske slet ikke var fyrretræ, men grantræ, som ganske vist er usædvanligt i bindingsværk fra 1500-tallet," siger dendrokronologen.

Og rigtigt nok. Det var gran. Årringssignaturen fra Nakskov passede som hånd i handske med gran som voksede i Sydnorge, men der var alligevel noget, som ikke passede. Træet til bygningstømmeret var fældet i vinteren 1786/87.

Tømmeret er altså godt 200 yngre, end det Leif Plith Lauritsen og Peter Bering havde regnet med og forudsagt. Dermed er baghuset ved Havnegade ikke Nakskovs ældste hus, men det gør ikke historien mindre interessant, tværtimod.

"Dateringen viser sort på hvidt, at huset ikke er bygget i 1500-tallet, som bygeskikken tilsiger, men efter 1787, hvor traditionen med højstolpekonstruktioner for længst skulle være uddød, hvis man spørger bygningsarkæologer og arkitekter, og det er ret mystisk," konstaterer Leif Plith Lauritsen.

For ham er der to forklaringer. Enten tager fagkundskaben fejl, og højstolpe-konstruktioner fortsatte med at være i brug i lang tid efter, den ifølge fagfolk gik af mode. Eller også er der tale om en enkelt bygmester i Nakskov, som har ladet sig inspirere af tidligere tiders byggeskik.

"Måske har han haft særlige udfordringer, da han skulle opføre det lille baghus, eller han stod med nogle lange, gode norske bjælker af gran og valgte en gammel, men ikke helt glemt byggeskik. Måske lod han sig inspirere af de højstolpe-konstruktioner, som dengang stadig var udbredt i Nakskov," lyder det fra Leif Plith Lauritsen.

Måske betyder opdagelsen, at arkitekturhistorien skal justeres. Leif Plith Lauritsen har fået mod på at undersøge, om andre danske huse bygget i højstolpekonstruktion også er yngre end 1500-tallet, og byggeskikken dermed havde et længere liv end arkitekturhistorikerne antager.

Tove Hagen der selv stammer fra det sydlige Norge modtager nyheden med glæde:

"Som nordmand bliver jeg sjældent overrasket over de bånd, der er mellem de nordiske lande. Grundfjeld, skove og hav, og så er det mennesket og de mange aktiviteter, der har skabt forbindelserne blandt andet igennem en havneby som Nakskov. Jeg har hele tiden følt, at jeg hører til i husets historie, og når jeg nu ser på stolperne i mit hus, kan jeg næsten mærke suset fra de norske skove og se de høje graner for mit indre blik," fortæller hun i pressemeddelelsen.

- Så jo, selvfølgelig er jeg stolt af den nye opdagelse vedrørende mit hus, siger Tove Hagen til Folketidende.

Hun er i øvrigt så stolt, at hun ikke rigtig synes, at huset skal fotograferes nu. Det skal vente til næste sommer, hvor der er nyt tegltag på, zinktagrender og ny skorsten, hvis det stod til hende.